Første weekend med de strammere restriktioner er gået godt, lyder det fra myndighederne.

Som forventet, kunne man tilføje. Danskerne bakker i den grad op om statsministeren, når hun dukker frem til pressemøde. Alle ved, at der kommer stramninger, og alle retter ind.

Men fredagens pressemøde med statsministeren var endnu et hovsa-pressemøde, som efterfulgte et andet hovsa-pressemøde om mandagen.

Der er i den grad behov for en langsigtet strategi og en større åbenhed om de restriktioner, der kan ramme, når og hvis niveauet skal øges. De nuværende meldinger skifter for hastigt, med for kort reaktionstid, der kommer for mange modsatrettede meldinger, og den langsigtede strategi er svær at spore, når ingen uden for Sundhedsstyrelsen og Statsministeriet kender den.

Fredagens melding fra Mette Frederiksen ramte i særlig grad restauratørerne, der endnu en gang måtte holde for. Lukningen klokken 22 virker som et ret tilfældigt tidspunkt. For sent til at holde gæsterne helt væk – for tidligt til, at restauranter kan servere 'anden sitting', der tjener overskuddet hjem.

Ambitionen er naturligvis at mindske spredningen af smitte, og selvfølgelig smitter virus ikke mere efter 22. Rationalet må derfor være, at gæsterne er mindre fulde og dermed mere i kontrol inden klokken 22. Der kan ikke være andre grunde, men det er pattebarnstænkning, for restauratørerne og gæsterne kan sagtens håndtere det.

Smitten er ikke overalt, men restriktionerne gælder nu overalt i landet og gav straks problemer for de private restauratører, der igen måtte opleve massive aflysninger og afbestillinger af arrangementer. Reaktionstiden er for kort – mindre end 24 timer.

Det er ikke uden grund, at restauratørerne mener, at de i særlig grad holder for. Det er anden gang, at de skal lægge hele deres virksomhed om, for egen regning og risiko.

Samme frustration findes i rejsebranchen, der hver torsdag holder vejret. Her kommer Udenrigsministeriet med meldingen om rejsemål, der farver landene gule eller røde. Torsdag er absolut den værste dag, for turister rejser som regel om fredagen, og bureauerne ligger inde med billetter for den kommende weekend, som de ikke kan aflyse eller erstatte.

Foreløbig har Udenrigsministeriet afvist klagen fra branchen, der ønsker varslinger tidligere på ugen. Det kan ikke være anderledes, lyder det.

Det er på tide, at forholdet mellem det offentlige og det private bliver taget op. Hverken Sundhedsstyrelsen eller Udenrigsministeriet lader til at have den store forståelse for de private virksomheders udfordring. De offentlige arbejdspladser kan sende deres medarbejdere hjem uden nogen form for risiko eller økonomiske tab. De private virksomheder risikerer hver gang deres økonomi og i sidste ende deres virksomhed. Det offentlige som kunde er en betydningsfuld kunde, men der reageres nærmest panisk ved hver en melding. Konferencer, seminarer og aftaler aflyses rask væk, hver gang der kommer en melding – også selv om konferencerne kan holdes inden for forsamlingsforbuddet.

Der er en polarisering under opbygning mellem det offentlige og det private. Primært fordi de private virksomheder ikke kender den langsigtede strategi, og fordi de oplever, at de rammes vilkårligt og med for kort reaktionstid.

Statsministeren og Søren Brostrøm kunne med fordel se mod Irland. Landet er ramt hårdere end Danmark og har cirka tre gange så mange døde som i Danmark. De har samme antal smittede og er lige nu på den samme kurve som os.

Irland har udviklet en femtrinsplan fra grøn over gul til rød. Hvert trin indeholder præcise beskrivelser af, hvad det indebærer af restriktioner. Forsamlinger, bryllupper, barer, sportsstævner og så videre er tænkt ind i en plan, hvor man som almindelig borger kan se, hvad der venter, hvis farven skifter. Alle kan forberede sig.

Femtrinsskalaen – kaldet 'Living With Covid' – er egentlig en kortsigtet plan, indtil vi har en vaccine, skriver de irske sundhedsmyndigheder.

I Danmark ville en sådan plan kvalificere sig til at være en gennemtænkt langsigtet strategi.

Der er behov for åbenhed om den langsigtede strategi, og der er brug for strategi for at kommunikere den. I kan bare hugge ideen fra Irland.