Det er faldet en del mennesker for brystet, at fem biskopper i Jyllands-Posten har kaldt planerne om at sende asylansøgere fra Danmark til Rwanda for ukristelige.

Da den britiske regering for nylig indgik en lignende aftale, kaldte lederen af Den Engelske Kirke i en påskeprædiken aftalen for »politik«, men gjorde også gældende, at princippet bag skulle kunne »bestå Guds dom, og det kan det ikke«.

En af de danske biskopper, Viborgs Henrik Stubkjær, siger i JP noget lignende:

»Det bør vi ikke gøre i et samfund bygget op på kristne værdier.«

Biskopperne argumenterer ud fra et kristent udgangspunkt om næstekærlighed og medmenneskelighed med konkrete skriftsteder som hjemmel.

»Det er en forkert skelnen at tro, at kristendommen er noget, vi kan parkere søndag formiddag i kirketid. Det giver ikke nogen mening, for kristendommen er noget, der påvirker hele dit liv,« siger Stubkjær videre.

En af kritikerne af biskoppernes udtalelser er tidligere minister og nuværende politisk kommentator Hans Engell.

»Det er heller ikke sådan, at de danske biskopper har nogen særlig form for indsigt på udlændingeområdet, som gør dem i stand til at vurdere det her anderledes end andre,« har han udtalt.

Han er både utilfreds med timingen i udtalelsen og med, at det ofte er i netop denne type sager, man hører fra kirkens folk.

Sandt er det måske nok, at det generelt ville klæde Folkekirken at udtrykke holdninger i flere forskellige sager, men det er underligt at kritisere det, når det endelig sker.

Men i Kristeligt Dagblad 22. april skriver Hans Engell ligefrem:

'Et stort antal præster, men også biskopper, har været aktive i den politiske debat, når det har handlet om udlændingepolitik. Efter min bedste viden indgår undervisning i udlændingelovgivningen dog ikke som en del af pensum på teologi, så hvorfor de ofte udtaler sig om disse temaer kan undre.'

Til det sidste er vist bare at sige, at det heller ikke indgår i ret mange andre uddannelser, men at det naturligvis ikke afholder politikere eller andre fra at udtale sig om emnet, hvad da også ellers ville være en katastrofe.

Det er ikke altid til at afgøre, om præsters og biskoppers offentlige tilkendegivelser kommer fra et rent kristent udgangspunkt, eller om der også er blandet mere traditionel partipolitik ind. Det er velkendt, at der er forskellige ideologier i Kirken, som der er i resten af samfundet.

Men vi bør ikke forsøge at lukke ned for eller på forhånd afvise udsagn og synspunkter fra den kant.

De fleste præster er kloge og forstandige mennesker, som ofte er værd at lytte til. Uanset om man så er politisk enig med dem eller ej.