Det er krasbørstige sager, B.T. har oprullet i weekenden.

En tidligere chef i Rigspolitiet er sigtet for bestikkelse. Hun har ifølge anklagerne taget imod cirka 800.000 kroner, et par pelse og nogle skønhedsoperationer fra et konsulentfirma, der til gengæld fik ordrer for et tocifret millionbeløb.

Politichefen – nummer tre i Rigspolitiet – blev fyret i 2017, da B.T. første gang afslørede sagen. Det var naturligvis en stor skandale dengang. Hvordan kunne en politichef tildele en veninde så store ordrer for så store offentlige midler, uden at det blev opdaget? Det er og var en gåde?

Bestikkelsessagen er en regulær skandale, det kan alle se. Men bag den gemmer sig endnu en potentiel skandale inden for politiets egne mure.

Da politichefen blev fyret, ønskede Rigspolitiet, hvor den sigtede arbejdede, at melde sagen for at få hende dømt efter korruptionsparagraffen. Sagen blev givet til Københavns Politi.

Man kan sige, at politiet meldte politichefen til politiet.

Københavns Politi efterforskede sagen i to år og otte måneder, hvorefter de kom frem til det, man i juristsprog kalder 'påtaleopgivelse'. Københavns Politi opgav sagen og meldte ud, at politichefen efter deres mening ikke kunne dømmes for noget. Sagen blev droppet. Rigspolitiet blev rasende og klagede til Rigsadvokaten, der bare to dage efter omgjorde Københavns Politis beslutning.

Sagen SKULLE efterforskes.

På blot to dage kunne landets øverste juridiske myndighed se, at det var forkert, at Københavns Politi efter næsten tre års efterforskning blot opgav sagen.

Det må være tæt på den hurtigste sagsbehandling i kongeriget. Normalt tager den slags sager meget længere tid, og lige nu efterforskes der på livet løs. Det ventes, at der kommer en afgørelse om tiltale inden jul.

Men oven i bestikkelsesskandalen er der samtidig en intern krig mellem de to største politiafdelinger i landet. Rigspolitiet mod Københavns Politi. Rigspolitiet mener, at Københavns Politi simpelthen ikke passede arbejdet og efterforskede så langsomt og så ringe, at de reelt ikke opnåede noget. Københavns Politi er derfor blevet tvunget til at åbne sagen igen.

Det er så usædvanligt og ødelæggende for tilliden, at Københavns Politi efterforskede så dårligt, at de blev tvunget til at arbejde videre. Det er ødelæggende, at efterforskningen har taget så lang tid. Det oplever mange andre ofre her i landet, men netop i en sag, der omhandler tilliden til politiet, bør det afgøres hurtigt og effektivt. Og endelig er det ødelæggende, at man kan få den mistanke, at politiet behandler deres egne mere lempeligt end andre kriminelle.

Det er derfor i høj grad en sag, der bør have offentlighedens interesse, og som kan have vidtrækkende konsekvenser.

Da B.T. afslørede skandalen i 2016, lavede Rigspolitiet en undersøgelse af forholdene. Overraskende frikendte Rigspolitiet sig selv. Den daværende justitsminister ønskede en yderligere vurdering, og overraskende nok kom den undersøgelse frem til et helt andet resultat. To yderligere undersøgelser viste, at Rigspolitiet ikke levede op til udbudsreglerne for indkøb for mere end to millarder kroner. Så noget har været galt.

Det bliver afgørende, at Københavns Politi nu gennemfører en efterforskning, der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved. Det skal være en vandtæt afgørelse, de kommer med om kort tid. Det er nemlig ikke kun den enkelte sag og den enkelte politichef, der er på anklagebænken. Det er politiets evne til at håndtere sine egne eventuelle brådne kar.

Det er selve tilliden til politiet, der er på spil i denne sag – foreløbig ser det ikke godt ud.