Udenrigsministeren og forsvarsministeren pointerer det samme om og om igen, når de træder frem og forklarer, hvorfor der er kaos i Kabul.
»Det gik stærkere, end nogen havde forestillet sig. Vi har en 'evakueringsramme' med Pakistan og tak til dem. Vi var hurtigt ude – hurtigere end de andre lande. Vi fokuserer nu på indsatsen med at evakuere folk og tænker ikke på andet.«
Budskabet kom ud senest på det store fælles pressemøde med statsministeren onsdag. Men også på det helt korte doorstep-møde tirsdag kan budskabet koges ned til de fem sætninger. Altid garneret med Kofod og Bramsens faste sætning: 'Vi knokler i døgndrift'.
Det er indlysende rigtigt, at der lige nu bliver arbejdet hårdt døgnet rundt, men ministrene og ministerierne har også en del at indhente. Planerne om evakuering er ikke lavet i god tid og med rettidig omhu.
Det ved de begge, og det er formentlig derfor, at udenrigsministeren allerede nu forudser en 'vis selvransagelse', som han kaldte det på pressemødet.
Det er en mild betegnelse for den undersøgelse, der venter, og som sagtens kan koste dem begge ministerposten.
De har sammen syltet evakueringsplanerne og tolkeaftalen, der afgør, hvem af de afghanske ansatte der kan komme til Danmark.
Tolkeaftalen blev først færdigforhandlet fire dage, før Kabul faldt. De andre partier forsøgte gentagne gange at få gang i forhandlingerne, men der gik mere end 100 dage fra næstsidste møde til det sidste møde, hvor aftalen kom i hus.
Efterretningerne om den afghanske hærs ringe tilstand og dens afhængighed af de amerikanske styrker har været kendt længe – officielt siden december 2020. Amerikanerne meddelte allerede i juni, at de ville trække alle mand ud af Afghanistan inden 11. september.
Katastrofen var på vej.
Derfor bad flere partier regeringen – i dette tilfælde udenrigsministeren – om at skrue tempoet i vejret. De så, hvad der var på vej. Enhedslisten bad eksempelvis ministeren om at komme hjem fra sin ferie i begyndelsen af august for at sætte skub i tingene.
Jeppe Kofods ferie var planlagt til at slutte 11. august, men han kortede den ned til 9. august – altså med to dage. Han havde ikke travlt.
Ifølge forsvarsmediet Olfi er de danske jægersoldater lige nu på jorden i Kabuls lufthavn. De skal sikre, at evakueringsplanerne lykkes. Jægerne bad for flere uger siden om lov til at planlægge evakueringen, men de fik nej fra Udenrigsministeriet.
'De knokler i døgndrift' lige nu, men de har ikke tidligere haft travlt, og hvad værre er, de har forhindret andre i at være forberedte. Det er naturligvis ansvarspådragende, og der bør vente ministeren en offentlig undersøgelse, der går til benet af de her spørgsmål.
De er vigtige for at afklare, hvad der driver dansk udenrigspolitik. Det ser ikke ud til at være rettidig omhu, og hvis det koster menneskeliv, er det fatalt. Udenrigspolitikken er snarere drevet af et indenrigspolitisk ønske fra regeringens side om at signalere 'hardliner' i alle udlændingesager. Der må ikke stilles spørgsmål ved regeringens vilje til at holde de forkerte udlændinge ude.
Det rammer nu Jeppe Kofod, der bevidst har trukket beslutninger og planer i halen for at levere på det overordnede mål: hård udlændingepolitik.
Den retning kommer uvægerligt fra chefen selv, statsministeren.
Derfor venter der Jeppe Kofod nogle hårde uger, når evakueringen er gennemført.
Han bliver ikke fredet. Han er i farezonen.
Helt fortjent.
