»Alle øjne på Rafah« lød det fra propalæstinenserne for et par uger siden. Vi så langt fra samme voldsomme protest for 10 år siden, dengang yazidierne rent faktisk blev udsat for et målrettet folkemord begået af Islamisk Stat.
Hvorfor udeblev protesten mod folkemord dengang? Mit bud: Yazidierne er ikke muslimer.
Den palæstinensiske sag bliver brugt over hele den muslimske verden til at vække religiøse følelser, fordi kampen for Jerusalem anses for hellig. Derudover kan der spilles på ideen om et muslimsk verdenssamfund, en »Ummah«, der gør palæstinensernes sag til en sag om loyalitet.
Palæstinenserne har så at sige hele den muslimske verden i ryggen, hvilket kan ses, når FN rutinemæssigt fordømmer Israel. Derimod er yazidierne totalt isolerede.
Titusinder af dem bor stadig i kummerlige flygtningelejre i Irak, som den Irakiske regeringen nu planlægger at lukke. Mange af de muslimske fordrevne er allerede vendt hjem, og yazidierne beretter, at de er bange for at vende hjem til de samme naboer, der i sin tid støttede Islamisk Stat.
Nogle af dem, som yazidierne altså ventes at flytte tilbage til, bidrog aktivt til folkemordet, hvor en halv million yazidier blev fordrevet, 10.000 myrdet på få dage og over 7000 børn og kvinder bortført og solgt som slaver.
Og imens der i FN foregår et stort slag for at få dømt Israel for folkemord, så er der ingen, der taler om, at Irak ikke har stillet én eneste tilhænger fra Islamisk Stat til for en domstol under anklage for folkemord. Heller ikke her formår alliancen mellem muslimer og venstrefløj at mønstre nogen form for forargelse.
Vesten er ikke meget bedre i dette tilfælde. Efter nedkæmpelsen af Islamisk Stat har der ingen øjne været på yazidierne, der går en højst usikker fremtid i møde. I modsætning til de millioner af muslimske flygtninge, der kommer til Europa som flygtninge, så har yazidierne ingen steder at tage hen blandt deres nabolande.
Som ikkemuslimer er de uønskede og betragtes endda af nogle muslimer som djævletilbedere. De er ellers kendt for at være et fredeligt folk. Deres religion har ligheder med kristendommen og jødedommen: De tror på én Gud, som de mener har givet mennesket evnen til at kende forskel på godt og ondt.
Men i modsætning til både kristne og muslimer missionerer de ikke. Tværtimod er de kendt for at vise stor tolerance over for andre religioner – eksempelvis skjulte mange yazidier kristne armenere i deres hjem under osmannernes folkemord.
B.T. mener, at yazidierne måske mere end noget andet folk lige nu fortjener hjælp og anerkendelse fra Vesten.
Astrid Johanne Høg
Denne leder er inspireret af tirsdagens afsnit af Borgerlig Tabloid – podcasten fra B.T.s debatredaktion, der alle hverdage sætter en tydelig og velargumenteret borgerlig dagsorden. Lyt i Spotify, på Apple Podcast eller ved at trykke play herunder:
Podcast