Der er noget galt i de miljøer, vi omtaler som 'ikkevestlige indvandrere og efterkommere'.
Første- og andengenerationsindvandrere og deres efterkommere fra især Mellemøsten er i særlig grad dårlige til at lade sig teste og følge de danske restriktioner. Derfor er smittetallet højt i denne gruppe af danskere og langt højere end nødvendigt.
Lige nu kæmper bydelen Vollsmose i Odense med det højeste smittetal i landet. Smitten hærger i bydelen og er steget hver eneste dag i seks dage, siden der blev råbt alarm.
Kommunen kæmper for at få beboerne til at lade sig teste, men tilsyneladende forgæves. Lørdag tog byens borgmester selv affære og forsøgte med mobile testcentre i området. Men der kom ikke nogen. Nu forsøger man at intensivere med yderligere testcentre. Det er afgørende at finde de smittede og få dem isoleret.
Blandt Vollsmoses 10.000 indbyggere er smitten ni gange højere end i resten af kommunen. Sådan har det været flere gange det seneste år i Odense-bydelen. Beboerne i Vollsmose lever åbenlyst efter andre regler end resten af landet.
Ishøj er i øjeblikket kommunen med den højeste incidens – altså antal smittede i forhold til indbyggere. Den førsteplads har kommunen længe indtaget. Der er et mønster, som bakkes op af tallene.
Forklaringerne er de samme hver gang, hvis vi spørger 'eksperterne'.
Dårlige sociale forhold – forstået som store familier på ringe plads. Job i frontlinjen som buschauffører og sosu-assistenter. I ikkevestlige indvandrerfamilier lytter man mere til familien end til offentlige myndigheder, som man kulturelt har et anstrengt forhold til. Og endelig er kommunikation ikke nået frem eller forstået. Mission mislykket.
Det er måske på tide, at alle myndigheder ikke længere står i kø for at undskylde deres manglende indsats. Der er sat ind på alle områder. Alt materiale er oversat til 16 sprog. Der er ansat særlige ambassadører. Mobile testcentre, der kommer ud til områderne. Kommunalt ansatte, der direkte opsøger familierne. Indsatsen er massiv.
Det er på tide at gøre det meget tydeligt, at alle har et ansvar – også familierne i Vollsmose. De fleste smittede af ikkevestlige efterkommere er sandsynligvis født og opvokset i Danmark, så de burde kunne forstå det. Den fatale smitte blandt ikkevestlige efterkommere er også deres ansvar. Men sådan opfatter hverken myndighederne eller de udsatte åbenbart selv det.
Corona-skandalen – for det er det – vidner om et system, der hellere vil forklare og undskylde, at der ikke er gjort nok, end at skubbe ansvaret tilbage. Det er også vanskeligt, for hvordan gør man det. Men vi må fastholde, at alle borgere i dette land har et ansvar for sit eget liv og dermed også fællesskabet. Det er på tide at gøre det klart.
Vi bekæmper ikke coronavirus med alverdens restriktioner, hvis ikke alle er med. Det seneste år har vist, at det er alle slet ikke. Opgaven er kun myndighedernes, men i mindst lige så høj grad efterkommerne selv. De skal derfor gennem hele deres opvækst i institutioner og skoler mødes med et øget krav om ansvar og pligt.
Det må være slut med at undskylde den manglende indsats.
