Man kan skrive om tossede forhandlinger, der foregår på Christiansborg, stort set hver eneste dag.

Forhandlerne nåede torsdag frem til, at det nok går an, at private bryllupper må fortsætte efter midnat. Regeringens udspil ville ellers lukke festerne kl. 24.00 ud fra den kringlede logik, at den dermed havde sagt ja til at åbne for hele nattelivet. Det kræver en jurist og en bureaukrat for at nå frem til den antagelse, for ingen crasher vel et bryllup for at få en sidste sjus.

Mens de fleste kommuner ikke har set ET nyt tilfælde af corona de seneste syv dage, bliver virus stadig behandlet som den spanske syge på Borgen. Derfor er der hver dag forhandlinger om detaljer, der skal regulere vores daglige liv. De næste forhandlinger, der lurer lige om hjørnet, er forsamlingsforbuddet.

De forhandlinger fik en alvorlig jernstang i maven, da Black Lives Matter gik gennem de københavnske gader. 15.000 demonstranter er lavt sat, og de fik sig en oplevelse. Det gjorde alle de danskere, der ikke var i marchen, også.

Pludselig var det tydeligt, at forsamlingsforbuddet er noget, vi leger. Det skal ikke tages alvorligt. I flere måneder er vi blevet tudet ørerne fulde med, at store forsamlinger skal vi for alt i verden undgå. Den ene festival, den ene koncert, det ene sportsarrangement efter det andet og hvert evig eneste kræmmermarked blev lukket ned i solidaritet med de svage og udsatte. Utallige arrangører har uden varsel lukket deres årlige højdepunkt – med en stor økonomisk øretæve indbygget. Det var vigtigt, at mange mennesker ikke mødte hinanden og dermed øgede risikoen for smitte.

Når du går i kirke på søndag, skal der være fire kvadratmeter pr. deltager. Rationalet er, at når du synger, skal du sørge for ikke at smitte sidemanden. Derfor er fire kvadratmeter pr. deltager nødvendig.

Når du råber politiske slagord, skal der ikke være fire kvadratmeter. Når du anmelder en politisk demonstration, skal du ikke overholde kravet om forsamlinger. Her er der ingen grænser. Alt er tilladt. Virus kan nemlig kende forskel på latter og kampråb. Virus kender forskel på et politisk budskab og en sang.

Det er komplet gak, og alle kan se det.

Lad os stoppe flere gak- og løjerregler. Når 15.000 danskere kan mødes og demonstrere uden afmærkninger og krav om fire kvadratmeter pr. deltager, er det på tide, at politikerne retter blikket mod kultur- og idrætslivet. Her er der reelt noget at gøre.

Både de danske teatre, idrætsklubber, spillescener og festivaler har brug for en åbning. De få teatre, der trodser de skrappe retningslinjer og forsøger at sælge forestillinger, sælger meget få billetter. Danskerne er i tvivl, er det tilrådeligt at gå i teatret? Må vi for Mette?

De danske Superliga-klubber ligger på deres grædende knæ og tigger om at få tilskuere ind til kampene. Tilskuertallene må ikke overstige 500 personer. Læs det lige igen. 500 mennesker i Parken eksempelvis. De vil alle have betydeligt mere plads end i kirken om søndagen. Men det giver ingen mening, at FCK eksempelvis ikke må lukke de 10.500 tilskuere ind, som de har lavet en minituøs plan for, når demonstrationer kan gå i samlet flok med politikernes hyldest.

Det samme gælder for spillestederne. De vil sagtens kunne gennnemføre koncerter med de mest overdrevne sikkerhedsforanstaltninger. Det gælder for alle de professionelle arrangører i kultur- og sportsverdenen.

Giv dem nu chancen og få livet tilbage på tilskuerpladserne – både i teatrene og på stadioner.

Det skylder vi dem.