Provokunstneren Ibi-Pippi skal halvandet år i fængsel for at have begået hærværk på et Asger Jorn-maleri. Hun hævder at være kvinde og vil derfor afsone i et kvindefængsel.

Hvis hun får held til det, udstiller hun den absurd woke lovgivning, som vi fik tilbage i 2011 med indførelsen af juridisk kønsskifte.

Juridisk kønsskifte er reelt et opgør med det biologiske køn. Der er intet krav om, at transkvinder på nogen måde skal ligne eller leve som kvinder. Det handler alene om, hvad de identificerer sig som.

På den baggrund har Ibi-Pippi en god sag. Ibi-Pippi har nemlig tilbage i 2015 foretaget et juridisk kønsskifte. Så selvom Ibi-Pippi ligner en mand, tænder på kvinder og har børn og kone, så har hun altså papir på, at hun er kvinde.

Reelt har Folketinget åbnet en ladeport for, at selvidentificerede kvinder med mandlige kroppe og mandlige hormoner kan få adgang til de rum, der før var tiltænkt biologiske kvinder enten via rettens vej eller ved at påkalde sig offerstatus i medierne.

Først kommer sager om fængsler, senere kommer kvindehuse og omklædningsrum. Det bør være en vigtig lektie til de borgerlige, der støtter juridisk kønsskifte i den tro, at lovgivningen handler om at beskytte nogle få transpersoners følelser:

Det er ikke gratis at give efter for den woke logik ét sted. Det udløser altid flere krav, der sætter de borgerlige til vægs på grund af den logik, de allerede har adopteret. Det woke tog kører.

På et tidspunkt må der trækkes i håndbremsen. Det kræver bare, at de borgerlige indser, at man ikke både kan repræsentere almindelig fornuft og please en venstreradikal woke transbevægelse, hvis mål er at gøre op med biologisk køn.

Hvis Ibi-Pippi kan få de borgerlige til at vågne op, er hun i sandhed et kunstnerisk geni.

Denne leder er inspireret af onsdagens afsnit af Borgerlig Tabloid – podcasten fra B.T.s debatredaktion, der alle hverdage sætter en tydelig og velargumenteret borgerlig dagsorden. Lyt i Spotify , på Apple Podcast eller ved at trykke play herunder:

Podcast

Skal Ibi-Pippi have lov til at komme i kvindefængsel?

Ibi-Pippi  skal halvandet år i fængsel – men hvor skal hun afsone? Provokunstneren er nemlig biologisk mand og klæder sig som en mand. Men tilbage i 2015 skiftede han juridisk køn. I dette afsnit spørger vi Ibi Pipi, hvorfor hun vil i kvindefængsel. Bagefter spørger vi politisk ordfører for Venstre Torsten Schack: Skal staten tage Ibi Pippis juridiske kønsskifte alvorligt og tillade det? Vært: Astrid Johanne Høg, debatredaktør på B.T. Gæst: Torsten Schack, politisk ordfører for Venstre og Ibi Pippi, provokunstner  Medtilrettelægger: Maria Asmine Dam Producer: Alex Brøndbjerg og Maria Asmine Dam Programansvarlig: Astrid Johanne Høg Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra debatredaktør Astrid Johanne Høg - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke:   https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlighed-direkte-i-din-indbakke