Vi danskere kan imødese en hverdag med endnu flere coronatest, end de fleste af os er vant til i forvejen.

Det var budskabet, da repræsentanter fra regeringen onsdag mødtes med pressen for at fortælle om mulighederne for mere genåbning.

Det er en klar præmis for genåbningen, at vi skal lade os teste to gange om ugen, måtte man forstå.

»Det er en kæmpe opgave, vi har givet os selv,« sagde justitsminister Nick Hækkerup, der gjorde gældende, at åbner man alle folkeskoler og ungdomsuddannelser helt, vil alene dette kræve 160.000 test om dagen.

I det lys rækker det ikke ret langt, at Danmark har indkøbt 10 millioner test af en ny type, som kun behøver at komme to-tre centimeter op i næsen på den, der skal testes.

Det er naturligvis positivt, hvis vi kan åbne vores samfund mere op, selvom det er uvist, hvordan en så omfattende brug af test vil påvirke eleverne og alle andre.

Presset for mere genåbning kommer fra flere kanter, selvom der stadigvæk er stor folkelig opbakning til Mette Frederiksens hårde linje.

De lave smittetal er naturligvis den største murbrækker i forhold til mere genåbning, men det er også et spørgsmål, om hvorvidt regeringen i længden kan leve med, at politiet sættes ind over for almindelige forretningsdrivende, der begynder at åbne deres små butikker i desperation, som vi har set eksempler på i den seneste tid. I B.T. har vi omtalt to sager af den slags fra København og Roskilde.

Det er meget vanskeligt at forstå, at det skulle være farligere at købe en cykel hos den lokale cykelhandler end at købe den i et hypermarked fuld af mennesker.

En undersøgelse foretaget blandt elever på handelsgymnasiet Niels Brock har afsløret en alvorlig mistrivsel hos de unge på grund af den igangværende nedlukning.

Tiden er naturligvis også udfordrende for eleverne på de ældste klassetrin, der endnu ikke er tilbage i skolen. At der slet ikke foretages beregninger for denne gruppe er en selvstændig skandale.

En undersøgelse fra Statens Serum Institut viser, at der ingen øget risiko er ved restaurant- og cafébesøg, shoppingture og deltagelse i udendørs sportsaktiviteter.

Der er heller ikke større risiko for spredning af smitte i offentlig transport eller ved deltagelse i mindre private sammenkomster, hvis man ellers sørger for at følge myndighedernes anbefalinger.

Det er et enormt indgribende tiltag, regeringen lægger op til med to ugentlige test, og derfor må det også være rimeligt at kræve, at vi kender planen. Det må vi dog tilsyneladende ikke. Hvorfor?

Hvem er det præcis – udover elever og lærere – der skal lade sig teste? Er det »alle danskere«? Hvor længe skal det vare? Styrer vi stadigvæk efter et mål om, at vi ikke må 'lægge sundhedsvæsenet ned' – sundhedsminister Magnus Heunickes berømte grønne kurve fra sidste års nedlukning – eller er der kommet andre mål? Hvad kommer det hele til at koste, og hvordan skal det finansieres?

Hvorfor må vi ikke kende planen?