»Vil medføre hurtigt stigende smittetal«. »Lange udsigter«. »Mere genåbning kan give 4000 smittede om dagen«.

Sådan lød nogle af de dystre avisoverskrifter, da Statens Serum Institut, SSI, offentliggjorde deres beregninger for en yderligere genåbning af vores samfund.

Med andre ord: Noget nedslående, ikke mindst for de skoleelever, der ikke er så heldige som 0.-4.-klasserne, der endelig får lov til at komme tilbage i skole på mandag.

Udrulningen af vacciner mod covid-19 og de lave daglige smittetal har ellers naturligt nok givet anledning til ivrige diskussioner af, hvordan og i hvilken rækkefølge vi skal åbne samfundet mere op.

De ældre skoleelever må dog væbne sig med deres i forvejen udfordrede tålmodighed – det viser jo SSIs beregninger. Men noget skurer. For SSI har ikke kigget på skolerne særskilt, men regnet på en større klump, der ikke bare omfatter de ældre elevers del af uddannelsessektoren, men også dele af detailhandlen set under ét:

Gymnasier, efterskoler, højskoler, afgangsklasser i folkeskolen samt dele af detailhandlen vil samlet set være for usikkert at genåbne, lyder konklusionen. MAn glemmer tilsyneladende, at man ikke behøver at gøre det hele på en gang.

I den evaluering af regeringens indsats under corona, som blev udgivet forleden, udfordrer ekspertgruppen bag netop det grundlag, regeringen træffer beslutninger på. Nærmere bestemt den prognosemodel, Statens Serum Institut har udfærdiget:

»En sådan model er nødvendig, idet der er brug for at forudsige et fremtidigt behov og planlægge derefter. Der udarbejdes dog tilsyneladende kun én prognose og foretages ikke følsomhedsanalyser. Prognosen er ovenikøbet en pessimistisk prognose baseret på et worst case-scenarie, hvor man ikke efterspørger en vurdering af sandsynligheden for et sådant scenarie,« står der sort på hvidt. Oversættelsen er klar: Der gås ikke blot med både livrem og seler – man har suppleret med sejlgarn, plaster, elastikker, kæder i karabinhager og strips.

I B.T.s livedækning af coronaepidemien kan man nu for hver dag følge, hvor mange dage i skole en elev i skolernes ældste klasser har mistet, selvom noget af den tabte indlæring naturligvis kompenseres af undervisning i hjemmeskolen.

I skrivende stund er tallet 66 dage. Mere end 13 hele skoleuger har disse elever måttet undvære deres skole, lærere og kammerater. Det er et kæmpe tab.

For elever på højskoler og efterskoler har savnet og tabet kun været større – det er en tid, der ikke kommer tilbage.

I forbindelse med nyheden om, at de mindste elever fra 0. til 4. klasse kan komme i skole fra på mandag, spurgte B.T., om man havde lavet beregninger på, hvad det ville betyde også at sige velkommen til eleverne på 5. og 6. klassetrin. Det havde man ikke.

Vi må kræve gennemskuelighed i beregningerne, så vi får en reel baggrund for at kunne diskutere prioriteringerne.

Det duer ikke, at vi kun kigger på ét samlet scenarie for »afgangsklasserne i folkeskolen, afgangsklasserne på ungdoms- og voksenuddannelser, efterskoler og 10. klasser på frie fagskoler, folkehøjskoler og udvalgsvarebutikker på under 5.000 kvadratmeter«, som det er gjort i de beregninger fra SSI, der har afstedkommet de dystre avisoverskrifter.

Hvert et klassetrin, ja hver eneste elev, vi kan få tilbage i skolen, vil være en sejr.

Lad os skille tingene ad og ikke regne på det hele i én stor pærevælling.