Et arrangement på lørdag i Enghave Kirke har allerede vakt heftig debat. Kirken har nemlig inviteret til »børnepride«.
Det er et særligt arrangement for såkaldte regnbuebørn og deres familier, der inviteres til gudstjeneste, bibelhistorie og kage med dragqueen Ramona Macho og præst Viggo Julsgaard Jensen.
Det åbenlyse spørgsmål er, hvorfor børn overhovedet skal blandes ind i LGBT+dagsordenen. Det sunde for dem ville snarere være, at der var et rum, hvor det netop ikke handlede om, at de var anderledes på grund af deres kønsidentitet eller den familie, de er født ind i.
Et af mine smukkeste minder fra folkekirken er en pinsegudstjeneste i Aarhus Domkirke, hvor dronningen var med. Da det blev tid til nadver, gik hun til alter og lå på knæ for gud side om side med sine undersåtter. Det er et billede på kristendommens radikale budskab:
For Gud er vi alle lige, synder og helgen, høj og lav.
Pride står for det modsatte. Det er nok derfor, at »pride« oversat til »hovmod« er én af de syv dødssynder i kristendommen. Det med at være stolt af sig selv er sundt i små doser, men det er en balancegang, og når det kammer over, bliver det til narcissisme.
Derudover får kirken hurtigt et problem, hvis den forsøger at gøre sig relevant ved at tilpasse budskaberne. Det er den fejl, som jeg mener den danske folkekirke begår, når de begynder at gå ned ad den her vej, hvor de forsøger at tilpasse de kristne budskaber til modefænomener.
Filosoffen Søren Kierkegaard har sagt det bedst: »den, der gifter sig med tidsånden bliver hurtigt enkemand«.
Astrid Johanne Høg
Denne leder er inspireret af torsdagens afsnit af Borgerlig Tabloid – podcasten fra B.T.s debatredaktion, der alle hverdage sætter en tydelig og velargumenteret borgerlig dagsorden. Lyt i Spotify, på Apple Podcast eller ved at trykke play herunder:
Podcast