Endnu en uge i 'hjemmeskolen' venter landets skolebørn.
Endnu en uge uden klassekammerater, uden nærværende kontakt med en lærer og uden nævneværdige krav til det karakteropbyggende skifte fra nattøj til anden beklædning.
B.T. har gennem den seneste tid sat fokus på nogle af de usynlige konsekvenser af vores nedlukninger af samfundet på grund af frygten for coronavirus.
Mens vi nidkært følger antallet af smittede, er det sværere at få greb om antallet af virksomheder, der må lukke, mennesker, der mister deres arbejde, patienter, der får udskudt deres behandlinger for andre lidelser, og så videre. Vi har oven i købet beskrevet en konkret sag, hvor Pia Elkjær Hansen sidder tilbage som enke, efter at hendes mand, Poul Henning Hansen, døde med 'overvejende sandsynlighed' af meningitis, fordi vagtlægen afviste at tilse ham, da han ringede efter lægehjælp. En sag, hvor hun nu har fået tilkendt en erstatning ved Patienterstatningen på 505.438 kroner for vagtlægens fejl.
En af de grupper, der holder særlig hårdt for under nedlukningerne, er vores skolebørn. Ad flere omgange har de måttet blive hjemme fra skole og lade sig undervise hver især foran skærmene i de små hjem.
Værst har det været for afgangselever, der har fået maltrakteret deres eksamensperioder og de festlige traditioner, der følger med. Det samme gælder efterskoleelever, der for de flestes vedkommende har fået et ganske anderledes og mere ærgerligt år, end de havde set frem til.
Selvom der er enkelte, der befinder sig glimrende i 'hjemmeskolen', har det været anstrengende for eleverne set under ét, og man skal ikke tilbringe ret meget tid sammen med et par åbenmundede elever i folkeskolealderen for at forstå, at den form for skoledag langtfra er optimal, når det gælder indlæring. Alle klasser har tilsyneladende haft deres oplevelser med tekniske udfordringer, besvær med at kommunikere med læreren og innovative påfund, når det for elever, der har mistet motivationen, gælder den ædle kunst at tjekke ud af timerne for at hellige sig andre gøremål.
På universiteterne er man naturligt nok gået i gang med at undersøge skolebørnenes læringstab under coronakrisen. En usynlig omkostning indtil videre.
Værst går det dog med det sociale. Kontakten til venner og skolekammerater er for de fleste minimal. Hjemmeskolens forbandelser er mange. Som bonus er fritidsaktiviteter og sport også aflyst.
Gang på gang oplever skoleeleverne at stå tilbage med en lang næse, når restriktionerne atter en gang forlænges, og næste skoledag rykkes længere ud i fremtiden.
Et oplagt spørgsmål til regeringens selvudråbte 'børnenes statsminister' melder sig: Hvilke 'hjælpepakker' er på vej til vores skolebørn?
