Det trak overskrifter i mange medier, da regeringen lancerede sit udspil til en sundhedsreform.
Ingen salg af alkohol til unge under 18 år, og ingen mulighed for at købe tobak og nikotinprodukter for unge, der er født efter 2010.
På sin vis udmeldinger med ild i – men nu ser det hele på forhånd ud til at gå op i røg.
Allerede samme dag, som sundhedsministeren fortalte om forslaget på et pressemøde, kunne man her hos B.T. læse, at både SF og til dels de Radikale modsatte sig forslaget, som fik ord som en »absurditet« med på vejen.
Vi ved godt, at socialdemokraterne helst vil tænke for os allesammen, men selv for dem er et forslag af denne karakter bemærkelsesværdigt.
Engang talte man om ‘Forbuds-Sverige’, men Heunicke drømmer tilsyneladende om et ‘Forbuds-Danmark’, som ikke engang regeringens egne støttepartier kan se for sig.
Med tanke på, hvor resolut socialdemokraterne var parat til at gribe ind over for corona, kunne man godt foranlediges til at tro, at der nu også skulle reddes liv i forhold til tobak og alkohol.
Der dør trods alt langt flere hvert år af disse laster, end hvad coronavirus formåede med sin hærgen fra start til slut – uanset om man tæller dødsfald MED eller AF corona.
Når ikke engang regeringens egne støttepartier er med på ideerne, er der dog lang vej hjem, og det giver ærligt talt Heunickes udmeldinger et mystisk skær.
Er det noget, sundhedsministeren vil forsøge at trumfe igennem, eller er det alene for at tage forskud på en valgkamp? På Heunickes personlige platform for selviscenesættelse, Facebook, er fraværet af sundhedsudspillet da også larmende.
Måske satte B.T.s politiske kommentator, Søs Marie Serup, i virkeligheden hovedet på sømmet med sin analyse af situationen:
»Regeringstoppen har været presset til at levere på sundhedsområdet. Der skulle noget stort på bordet, og man skulle vise handlekraft. Det her forslag sugede al opmærksomheden til sig, og det har nok flyttet fokus fra andet indhold – eller mangel på samme – i reformudspillet,« lød det.
Det kan give sund mening at sende et signal om, at man vil bekæmpe druk og røg i den danske ungdom, hvor brugen af rusmidler er udtalt, men det er galt at tro, at man kan tvinge befolkningen i en bestemt retning med løftede pegefingre, forbud og panderynker som våben.
Selvom det ikke er en videnskabelig afstemning, tilkendegiver et stort flertal direkte adspurgt, at det ikke er noget, staten skal bestemme. Tvang og bedrevidenhed duer ikke over for en befolkning, der fint kan tænke selv.
Alt i alt er Heunickes formynderiske røgsignaler simpelthen useriøse.
