Det har vakt stor furore, at Socialdemokratiet bød de mindste skolebørn velkommen tilbage i skole med en plakat af en dreng med en skoletaske på ryggen i snevejr – med mundbind for ansigtet.
»Velkommen tilbage. Nu kan de yngste vende tilbage til deres venner og hverdag i skolen,« lød den medfølgende tekst.
Mange læsere tippede os på B.T., fordi de var forargede over forskellige aspekter ved billedet. Havde partiet mon snydt lidt ved at få photoshoppet et mundbind på drengen? Hvorfor havde han overhovedet mundbind på, når det ikke er et krav for de mindste børn i Danmark? Billedet er et såkaldt stock-billede – formentlig af en udenlandsk dreng, hvilket også provokerede nogle. Og kunne en dansk fotograf da ikke have nydt godt af opgaven, når vi nu alle skal udvise samfundssind?
Det er langtfra første gang, at et parti benytter den type billeder til plakater med politisk sigte. Tidligere har Dansk Folkeparti fået ørene i maskinen for at bruge et stock-billede fra et billedbureau af en amerikansk familie og fremstille det som en dansk familie. Endnu værre medfart fik de, da de billedmanipulerede en golden retriever ind på en politisk plakat for en håndfuld år siden.
Sådan er det med moderne politisk kommunikation – den kan ofte være udspekuleret og forloren, både når der laves kampagnebudskaber, og når der laves opstillede billeder af makrelmadder eller vinduespudseri i frostvejr til sociale medier.
Det mest problematiske ved Socialdemokratiets brug af billedet med drengen i snevejr med mundbind er da heller ikke, at det ikke er et 'ægte' billede af et 'ægte dansk skolebarn'. Fred være med det.
Det værste er, at »Velkommen tilbage« bliver et politisk budskab, som socialdemokraterne tillader sig at tage ejerskab på.
Grønnegårds-udvalget dokumenterede i deres rapport om regeringens håndtering af coronakrisen, at beslutningen om at lukke store dele af Danmark ned i marts sidste år primært blev truffet i Statsministeriet, mens den forklaringen, der tilgik offentligheden, var, at det skete på myndighedernes anbefaling.
Hvorfor er det nu regeringspartiet, der byder børnene velkommen tilbage, når det konsekvent er 'sundhedsmyndighederne', der er afsender, når de dårlige nyheder skal serveres?
Når der lukkes ned, bliver sundhedsmyndighederne skubbet foran og brugt som forklaring på de kvaler, vi må leve med. Når der lukkes op igen, iler regeringen frem for at tage æren og sole sig i den begejstring, det giver at få de mindste tilbage i skolen.
Det bliver simpelthen et nummer for vammelt.
Uanset hvad man måtte mene om regeringens kommunikation og håndtering af coronakrisen, er det et faktum, at Mette Frederiksen nyder gigantisk opbakning i meningsmålingerne – i den seneste fra YouGov hos B.T. står hun til en imponerende opbakning fra hele 35,1 procent af vælgerne.
Men den arrige vrede, Socialdemokratiets plakat alligevel afstedkommer hos en del danskere, er interessant, fordi den vidner om, at der også er en flok, der er ved at have fået nok. Når man følger debatten mellem regeringens venner og fjender, virker det desuden meget klart, som om de to fløje råber til hinanden hen over en grøft, som ingen af dem har intentioner om at krydse.
Socialdemokraterne og Mette Frederiksens egenrådighed og uvilje til at inddrage andre partier i de løsninger, krisen kræver, er med til at grave den grøft endnu dybere.
Det samme gælder tydeligvis plakaten med drengen i snevejr med mundbind.
