Tirsdag er friheden tilbage. Væk er alle restriktioner.
Alle de begrænsninger, vi har levet med i varierende omfang i omkring to år nu, forsvinder.
Vi kan igen genkende hinandens ansigter uden ansigtsmasker i butikker og offentlig transport, vi kan blive siddende længere på restauranter og værtshuse, vi kan samles til store arrangementer og koncerter, og vi slipper i hverdagen for at vise coronapas, når vi skal nogen steder.
Heldigvis er statsminister Mette Frederiksen også selv gået fra varslet om, at vi »måske for altid« skal »vænne os til at omgås hinanden på nye måder«, som hun udtalte på et corona-pressemøde 6. april 2020, til løftet om, at »Vi siger farvel til restriktioner og goddag til det liv, vi kendte før corona«, som hun sagde 26. januar i år.
Det er et meget vigtigt signal, men noget vil muligvis alligevel være forandret for mange.
Vi har mistet en politisk uskyld, som det i værste fald kan tage lang tid for os at komme os over.
Vi har nemlig gennem de seneste to år oplevet en række ting, som man før coronakrisen ville anse for helt utænkelige:
En nærmest fuldstændig nedlukning af samfundet. Nedlukning af skoler med hjemmeundervisning foran skærmene. Lukning af alle andre butikker end dagligvarebutikker.
Opholdsforbud bestemte steder. Omfattende forsamlingsforbud. Endda nedlukning af et helt erhverv, da det blev besluttet, at alle cirka 15 millioner mink i Danmark skulle aflives.
Nogle mener, at denne magtudøvelse har været helt på sin plads i forhold til den alvorlige situation, verden og Danmark stod i. Andre mener, at det har været for voldsomt.
Sidste forår viste en måling fra Voxmeter, at tilliden til »den politiske institution« er kraftigt faldende. Godt nok blev ikke kun covid-19, men også større partiopbrud, person- og skandalesager samt partihop fremhævet som årsager.
Uanset hvad man mener om de konkrete beslutninger, der er blevet truffet for at begrænse udbredelsen af coronasmitte, er det et faktum, at ingen danskere, på nær de få tilbageværende, der levede under krigen, har oplevet samfundets magt udøvet så kraftigt i Danmark, som tilfældet har været under coronakrisen.
For at skære det helt ud i pap er der meget langt fra betjentene på Wonderful Copenhagens berømte plakat med betjenten, der hjælper en and og dens ællinger over vejen, til den betjent, der tiltvinger sig adgang til en minkavlers private ejendom.
Det er ikke nyt, at samfundet kan anvende rå magt over for individer. Tvangsfjernelser af børn og ekspropriering af ejendom er eksempler på det.
Men det er nyt, at så mange af os har oplevet en så hård side af samfundet og så omfattende indgreb, som det har været tilfældet.
Lige nu skal vi naturligvis glæde os over den genvundne frihed, men vi skal ikke glemme tabet af vores politiske uskyld.
