Da Mette Frederiksen og Socialdemokratiet lancerede den omtalte Arne-pension, var det med bryggeriarbejderen Arne Juhl som frontfiguren på talrige valgplakater med ordene 'Nu er det Arnes tur'.

Budskabet var og er, at folk med mere end 42 års arbejde skal kunne gå tidligere på pension. Og fortællingen om den nedslidte arbejdsmand, der efter mange indsatsrige år på den allerhårdeste del af arbejdsmarkedet nu fik mulighed for at nyde sit otium, var både rørende og sympatisk.

Virkeligheden har bare vist sig at være anderledes, end det der blev fortalt.

Nye tal viser nemlig, at næsten hver anden person, der nu har fået tildelt Arne-pension, er helt uden arbejde. Helt konkret er 47 procent i forvejen på enten efterløn, dagpenge eller sygedagpenge, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet, som B.T. har fået udleveret.

Og det stemmer på ingen måde overens med det signal, Socialdemokratiet sendte, da Arne-pensionen blev præsenteret i den store kampagne.

Ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard er de personer uden arbejde, som er tilkendt Arne-pension, fravalgt på grund af deres alder eller ren nedslidning. Er det tilfældet, så viser det, at vores system allerede fanger de folk, som af den ene eller anden grund ikke kan holde til at passe et arbejde. Og så kan man stille spørgsmålstegn ved nødvendigheden af endnu en offentlig ordning.

Kigger vi nærmere på, hvem der har fået Arne-pensionen, så er Danny Klindt fra Amager én af dem. Han fik ydelsen fra 1. januar 2022 efter at have arbejdet som håndværker i mere end 44 år.

For mange år siden aftalte han med sin kone, at han ville gå på efterløn, når han rundede de 65 år. Men Danny Klindt er så glad for at arbejde, at han slet ikke har lyst til helt at stoppe, og modsat efterlønen giver Arne-pensionen ham faktisk mulighed for at kunne få bare lidt i løn for sit arbejde.

»Jeg har fundet ud, at jeg ville blive trukket alt, hvad jeg tjener på arbejde, fra min efterløn. Men med Arne-pensionen må jeg faktisk tjene op til 24.000 kroner om året uden at blive trukket i pension,« siger han.

Både tallene og Danny Klindts historie tegner et andet billede end den fortælling, som statsministeren har turneret med. Det er langtfra kun den hårdtarbejdende tømrer med ondt i knæene eller den trofaste slagteriarbejder med slidgigt, der får gavn af ordningen.

Når halvdelen af dem, der får pensionen tilkendt, allerede er på offentlig forsørgelse, og når folk som Danny Klindt bruger pensionen som en mulighed for at tjene ekstra, så virker Arne-pensionen ikke som tiltænkt.

Og dermed har Mette Frederiksens fortælling om ordningens fortræffeligheder langtfra ramt plet.

 

Andre læser også