Nogle gange støder man på en nyhedshistorie, der er så bemærkelsesværdig, at man bliver i tvivl, om hvorvidt man er udsat for satire.

Et aktuelt eksempel kan man finde i Magisterbladet, der kan fortælle, at det er blevet normalt med røgfri arbejdstid i kommuner og regioner – også når man arbejder hjemme.

Det betyder, at hvis man arbejder fra sit eget hjem, må man ikke ryge en cigaret foran computeren eller i sin egen have.

Det kan give fin mening at forbyde rygning på arbejdspladsen og indføre røgfri arbejdstid dér.

Rygning er en dræber, som man ikke behøver at byde velkommen på nogen måde, hvor der også er andre mennesker.

Den dårlige vane øger risikoen for især lungekræft, men også mange andre kræftformer, og ifølge Kræftens Bekæmpelse dør omkring 13.000 danskere hvert år på grund af rygning.

Oplysning om de skadelige virkninger og kampen mod rygning i befolkningen er legitim.

Men at arbejdspladsen laver regler for, hvad folk må foretage sig i deres egne haver, er at tage den for langt.

Gentofte Kommune er et eksempel på en arbejdsplads, der har såkaldt nultolerance over for rygning i arbejdstiden – uanset hvor medarbejderen end måtte befinde sig.

Et kommunalbestyrelsesreferat slår fast, at ansatte ikke må ryge »hverken indendørs, udendørs eller uden for matriklen, på hjemmearbejdspladsen og under transport mellem arbejdssteder«.

Bryder man alligevel reglerne, kan man forvente ansættelsesretslige sanktioner, og man skal regne med kontrol i samme omfang, som når det gælder den øvrige adfærd i arbejdstiden. Mon ikke, at det i virkelighedens verden vil betyde 'ingen kontrol' med rygning i egen have, men hele cirkusset om formuleringer af regler, der er båret gennem et system og blevet vedtaget, fremstår total kafkask.

Ifølge Magisterbladet er der da også medarbejderrepræsentanter, der har haft kvaler med reglerne i forhold til privatlivets fred: »Det er grænseoverskridende, at man ikke må bestemme, om man må ryge i sit eget hjem,« er medarbejdersiden refereret for at anføre.

Det må man give dem ret i.

For mange vil det sikkert føles omklamrende, at arbejdspladsen forsøger at påvirke den enkelte til en sundere livsstil, men mindelige forsøg på påvirkning i den retning kan nok tilgives. En sund livsstil er både godt for den enkelte, for arbejdspladsen og for samfundet generelt.

Det er til gengæld usundt på flere niveauer, hvis arbejdsgivere vil bestemme, hvad de ansatte foretager sig i deres egne haver.

For så går både fornuften og de gode intentioner op i røg og bliver til klam indgriben i den personlige frihed.