Keine Hexerei, nur Behändigkeit.
Det tyske ordsprog, som alle umiddelbart forstår, virker som den rette betegnelse for forholdene i Forsvarsministeriet. Tirsdag oplyste ministeriet, at departementchef Thomas Ahrenkiel forlader den øverste ledende stilling i ministeriet for at blive ambassadør i Berlin.
Thomas Ahrenkiel er i sine fire år som departementchef i stigende grad blevet en belastning for sin minister. Departementchefen forlader stillingen efter egen fri vilje, blev det pointeret i pressemeddelelsen. Det er ikke sikkert, at det er forkert, men skiftet til en ambassadørpost i Tyskland løser mange problemer for forsvarsminister Trine Bramsen.
Det er en fiks, men kynisk løsning.
Forsvaret og ministeriet er i øjeblikket kastet ud i en række skandalesager, der tog sin begyndelse i december 2019, hvor Rigsrevisionen sendte sin første rapport på gaden. Den afslørede en komplet mangel på kontrol i Forsvarets Ejendomsstyrelse, hvor der blev konstateret fejl i langt de fleste indkøb.
I flere år var der blevet svindlet for millionbeløb i Ejendomsstyrelsen, fordi kontrollen nærmest var ikke-eksisterende. To medarbejdere er politianmeldt for svindel, hvoraf den ene, ifølge anklagen, fik bygget sit hus om på Forsvarets regning. Andre har via underleverandører sikret sig store økonomiske fordele.
Skandalen ruller stadig, flere medarbejdere er blevet afskediget, og politiet undersøger flere konkrete sager.
Departementchef Thomas Ahrenkiel kendte til sagen, men undlod at orientere sin minister i tide, og først få dage før Rigsrevisionen udgav den sønderlemmende kritik, fik Trine Bramsen klar besked.
Sagen kostede de to øverste direktører i Ejendomsstyrelsen jobbet, hvorimod Ahrenkiel beklagede sine fejl og gik fri.
Forsvarsminister Trine Bramsen iværksatte en advokatundersøgelse, der blandt andet skal undersøge departementchefens rolle i hele forløbet. Undersøgelsen kommer først senere i år og ventes i spænding, for Rigsrevisionens kritik var bister og hård.
Thomas Ahrenkiel forsvinder ikke ud af undersøgelsen med sit nye job, men han forsvinder ud af ministeriet, og dermed bliver det lettere at skabe arbejdsro og genopbygge tilliden til et ministerium, der er ansvarlig for 30 milliarder, 20.000 ansatte og Danmarks afgørende forhold til vores internationale partnere.
Det må have været en enkel beslutning for Ahrenkiel at tage det højtprofilerede job i Berlin. Ambassadørposten er en af de fineste i diplomatiet, og hans dage i ministeriet var alligevel talte.
Men det er alligevel med en mærkelig smag i munden, man kan betragte, hvordan problemer i det luftlag løses ved at forfremme personproblemet ud af landet. Thomas Ahrenkiel er helt sikkert en dygtig diplomat, han er bare ikke en dygtig departementchef, for så havde ministeriet ikke stået i problemer til halsen.
Løsningen er – for menigmand – gusten og kynisk. Men det er en måde at løse problemer på, der ikke er ukendt i ministeriet, som tidligere har løftet chefer videre til en dyr stilling, hvor de til gengæld ikke længere gjorde skade. Til gengæld kan ministeriet børste støvet af, vende ryggen til manden og komme videre.
Keine Hexerei, nur Behändigkeit.
