Med en stor kliché plejer man at sige, at 'virkeligheden overgår fantasien'.

Gang på gang må man da også sande, at elementer af virkeligheden kan fremstå så specielle og vanvittige, at det er tilfældet.

Men faktisk er det nu blevet så grelt, at også fantasien overgår fantasien.

I fantasy-regi har det, siden Tolkien udgav 'Ringenes herre', været børnelærdom, at de grønne orker er nogle skidte karle. Onde, vilde og blodtørstige.

Nu er Wizards of the Coast, rollespilsproducenten bag klassikeren Dungeons & Dragons, imidlertid kommet frem til, at man end ikke i fantasiens verden kan tillægge en hel race bestemte træk.

I virkelighedens verden kan man naturligvis ikke – og det vil ikke have hold i virkeligheden, hvis man alligevel gør det. Ingen bestemt race er mere doven, mere dum eller mere snu end en anden.

Generaliseringer er generelt til grin: Skotter er næppe mere nærige end andre folkeslag, finner trækker vist heller ikke mere blankt end andre.

Men orker! Orker ER ondere end andre. Ondere end mennesker, ondere end elvere, ondere end havfruer og ondere end selv drillenisser.

I en pressemeddelelse skriver Wizards of the Coast, at man i de kommende to eventyr vil fokusere på at fremstille orker og andre 'onde' racer på mere nuanceret vis.

'I disse bøger vil vi fremstille orker (og en anden eventyrrace, red.) som lige så moralsk og kulturelt komplekse som andre.'

Ligeledes fremgår det, at orker er 'lige så frie som mennesker til at bestemme, hvem de er, og hvad de vil'.

Ingen må sættes i bestemte kasser, og man ser det for sig: Historien om vampyren, der dropper de kulturelle stereotyper og gør op med stamtræets tradition med at suge blod fra jomfruhalse for at slå sig ned som woke og vegetarisk miljøaktivist. Eller orken, der ikke vil styres af sit biologiske køn og derfor vælger et liv som normcore i et kollektiv i en husbåd.

En virksomhed som Wizards of the Coast må naturligvis helt selv bestemme, hvordan de administrerer og udvikler deres spilkoncepter i forhold til tidsånden.

Alligevel kan man godt tillade sig at ærgre sig over beslutningen om, at man end ikke længere må lege med tanken om 'det gode mod det onde', for det bliver jo i sidste ende konsekvensen.

Beslutningen om at nuancere billedet af orker og andre onde eventyr-racer kan muligvis forklares som truffet af frygt for den politiske korrekthed, som snart ikke længere er et dækkende begreb, for hvem kan have noget imod 'korrekthed'? Der er efterhånden tale om en hensynsfanatisme, som er både latterlig og skadelig.

Latterlig, fordi intet tilsyneladende er for småt til at gå op i, og man derfor mister overblikket over de store og vigtige emner. Skadelig, fordi fantasien er – og skal være – noget andet end virkeligheden.

Hvis fantasien skal overholde de samme regler som virkeligheden, kommer vi til at leve i et tankefængsel. Dét orker man ikke!