Det kan siges meget kort: Få nu fingeren ud, erhvervsminister, og få sendt penge til de mange små erhvervsdrivende, du har pålagt at bære store byrder ved denne nedlukning.
I disse timer ruller de første erstatninger ud til minkavlerne, der fik deres virksomheder ødelagt. De har også ventet i flere måneder.
I Aarhus venter Rikke Hansen på kompensation til sine to værtshuse, der er blevet tvangslukket to gange. I flere måneder har hun selv finansieret et liv uden indtægter. Familien og privatlån har holdt hånden over hende.
Anette Kjersgaard venter i København på at høre nyt om den erstatning, hun var stillet i udsigt, da hun lukkede sin smørrebrødsrestaurant. Hun har søgt hjælp til faste omkostninger, men har ikke hørt noget siden september. Hun har nu fyret sin kok, og banken har lukket kassekreditten. Alt er kritisk, melder hun, der har udsigt til cirka 140.000 kroner.
Foreløbig må hun klare sig selv, og kun fordi hendes udlejer har givet hende henstand, er nøglen ikke drejet helt om.
Der er mange andre eksempler end Rikkes og Anettes rundt om i landet, og desperationen er naturligt nok ved at brede sig. De får ikke den hjælp, de har krav på. Raseriet er ved at tage til, for det er vanskeligt at forstå, hvorfor der skal gå tre til fire måneder, før de lovede penge kommer til udbetaling.
Regeringens leder, Mette Frederiksen, bad på et tidspunkt om, at 'de smalleste skuldre skulle bære de tungeste byrder'. Det var ikke de erhvervsdrivende, som statsministeren tænkte på, men mange små erhvervsfolk og iværksættere føler sig i øjeblikket glemt og behandlet med arrogance.
De små erhvervsdrivende vil bare gerne have mulighed for at drive deres virksomheder og dermed klare sig selv. I sig selv en rosværdig og respektfuld holdning til livet. Erhvervsministeriet forklarer, at en it-fejl er årsag til de manglende udbetalinger – og så selvfølgelig EU, som altid er det onde dyr for danske politikere i nød.
Den fungerende erhvervsminister, Dan Jørgensen, der er blevet gravet ud af sit glemte klimaministerium, viste tydeligt, hvor ligeglade regeringen er:
»Når der skal etableres så stort et system på så kort tid, er det svært at undgå, at der sker fejl undervejs,« forklarede han tirsdag og afslørede den himmelråbende arrogance, med hvilken ministeriet og regeringen ser på denne skandale.
En fejl i et it-system som forklaringen på, at ejere, der har fået deres virksomheder tvangslukket, ikke får de lovede kompensationer, er den tarveligste undskyldning, man længe har set. Man kan gøre sig selv det tankeeksperiment, at hvis pengene skal gå den anden vej, er det så også muligt at bortforklare det med en fejl.
'Undskyld, skattevæsen, jeg kan desværre ikke afregne moms, for mit it-system er nede'. Enhver ved, at man med den undskyldning ikke vil komme langt, og efter tre måneder vil Skat selv hente beløbet.
Det er ikke godt nok, erhvervsminister Dan Jørgensen.
Din undskyldning med, at EU har trukket sagen i langdrag, er også pinlig, for EU-Kommissionen i Danmark oplyser, at deres godkendelse kun tog 11 dage. Virksomhederne har ventet siden september.
Det er regeringens og Dan Jørgensens ministeriums ansvar, og de bør derfor arbejde nat og dag for at få pengene ud. Det er rimeligt at forlange, at ministeren fremover overnatter i ministeriet, og de ansatte i ministeriet arbejder alle deres vågne timer på at reparere denne alvorlige brøler.
Sagen er kritisk for de direkte involverede. De risikerer at miste deres virksomheder helt på samme måde som minkavlerne. For alle andre er denne lemfældige og skandaløse behandling af private erhvervsdrivende i gang med at skabe et modsætningsforhold mellem de offentligt ansatte og de private virksomhedsejere. Hjælpepakkerne er i den grad indrettet på, at ingen lønmodtagere og slet ikke de offentlige mærker det i lønposen. Det er måske rimeligt.
Det er til gengæld helt urimeligt, at de private erhvervsdrivende bærer ansvar og risiko alene.
Hjælp dem nu!
