»Det, jeg vil sige her i aften, vil få store konsekvenser for alle danskere.«
Sådan indledte statsminister Mette Frederiksen sin tale på det historiske pressemøde for præcis ét år siden, inden hun fortalte om stramme restriktioner og nedlukning af offentlige arbejdspladser, skoler, offentlig transport, kulturinstitutioner, frisører, værtshuse og alt det andet, vi kendte som vores almindelige hverdag.
»Alle de drastiske ting, jeg har nævnt, betyder, at vi danskere kommer til at se mindre til hinanden. I første omgang i to uger.«
Selvom der siden løbende er blevet skruet op og ned for restriktioner og begrænsninger, er de to uger nu blevet til et helt år.
Anekdotisk er det værd at bemærke, at loftet for forsamling af mennesker til indendørs arrangementer samme lejlighed for et år siden blev sænket fra 1.000 til 100, hvilket var historisk. I dag er det som bekendt 5.
Efterfølgende stod den på hastelove, 'dansen med corona', gradvise lempelser og stramninger, delvise oplukninger og nedlukninger, og nu er der gået et helt år, siden Frederiksen knæsatte dogmet om, at »nu skal vi stå sammen ved at holde afstand«.
Det har på mange måder været et helvedes år, hvor vi har fået en hel ordbog af ord, der ønskes pokker i vold af de fleste.
Nogle har mistet venner og familiemedlemmer, vi savner hinanden, og vores hovedstad er blevet vansiret af ensrettede gågader, skaktern på Islands Brygge og ensretning rundt om Søerne. Hvis nogen havde fortalt os om disse ting for et år og en dag siden, ville vi have slået en skoggerlatter op. I dag er det bare blevet den nye almindelighed. Det samme er et Danmark uden minkproduktion.
Hobevis af virksomheder, selvstændige erhvervsdrivende og udøvende kunstnere er på fallittens rand, hvis de ikke allerede har kastet håndklædet i ringen.
Covid-19 har – på trods af restriktionerne – hærget voldsomt på mange plejehjem. Når marts er gået, runder mange elever 100 dage i hjemmeskolen, hvis der ikke løsnes op inden.
Der er lande, der har håndteret pandemien langt værre, end vi har gjort i Danmark, når det gælder om at have kontrol med spredningen af smitte.
Vi har på intet tidspunkt været i en situation på Magnus Heunickes famøse 'røde kurve', hvor corona ville lægge vores sygehusvæsen ned. Gudskelov for det.
Der er også lande, der har klaret sig bedre end Danmark, og hvor man både menneskeligt og økonomisk er kommet bedre gennem krisen.
B.T. har hele vejen gennem coronakrisen forfægtet det synspunkt, at regeringens enøjede fokus på corona som altoverskyggende dagsorden i det hele taget – og naturligvis særligt på sundhedsområdet – har været for meget og afstedkommet en række uheldige omstændigheder, som skaber store andre problemer i samfundet. Kuren har sine steder været værre end sygdommen.
Meningerne om håndteringen og snart sagt alle aspekter af krisen er naturligvis delte og vil blive diskuteret i årevis fremover. Sådan må det være.
Men én ting burde vi alle kunne enes om: Det var et helvedes år – til helvede med det!
