Er Donald Trump en idiot?
Spørger man danskerne, vil svaret være et ubetinget ja.
Præsident Donald Trump er ikke populær i Danmark eller i det meste af Europa. Det er vanskeligt for os at forstå, at der overhovedet er nogen støtte i den amerikanske befolkning til ham. Ikke desto mindre er det for tidligt at afskrive ham som amerikansk præsident for endnu en periode.
På tre områder har Donald Trump været en overraskende kæmpesucces, også set med danske briller.
Tirsdag aften underskrev præsidenten en slags fredsaftale mellem Israel, De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain foran Det Hvide Hus. Deltagerne og ikke mindst Trump tog straks de helt store ord i brug. En historisk fredsaftale, der vil bane vejen for fred i Mellemøsten, kaldte deltagerne det.
Det er ret beset en kæmpe triumf, som Trump og hans chefforhandler, svigersønnen Jared Kushner, har fået i stand. Israel og de to arabiske lande anerkender nu hinanden og opretter diplomatiske forbindelser. Landene opretter også almindelige flyruter og normaliserer i det hele taget forholdene. Risikoen for krig er hermed blevet væsentligt reduceret.
Aftalerne er kommet i stand med rekordfart, og de to arabiske lande er henholdsvis det tredje og fjerde land, der anerkender Israel. Den seneste aftale mellem Jordan og Israel tilbage i 1994 tog 26 år at forhandle på plads.
Donald Trump og hans team kan godt tage en stor del af æren for denne aftale, selv om det selvfølgelig er de arabiske lande, der risikerer mest. Trump benyttede efter sigende sit handelstalent og giver nu de små arabiske lande mulighed for at købe det eftertragtede kampfly F-35, som kun de nærmeste allierede kan få.
De to arabiske lande sørgede pligtskyldigt for at meddele, at det palæstinensiske folk nu får bedre muligheder i en fredsproces. Faktum er, at der ikke er en fredsproces, og at palæstinenserne kun er efterladt på perronen. Flere arabiske lande vil snart følge efter. Oman er næste land, forlyder det.
Dermed er hele dynamikken i en proces frem mod fred ændret. Det kan Trump sagtens klappe sig selv på skulderen for, og det vil han gøre. Men han var påfaldende afdæmpet på Twitter, som ellers er her, han huserer. Hans kernepublikum er formentlig ligeglad med denne aftale.
Vi andre kan glæde os, skønt 'Abraham Accord' er underdækket i danske medier, beklageligvis også denne avis. Men freden er tættere på.
Trump har også haft succes med sit direkte angreb på solidariteten i Nato. Her har alle medlemslande svoret at ville give 2 pct. af BNP til forsvaret. Det har kun ganske få lande tidligere formået. Det har Trump også ændret. Herhjemme er forsvarsbudgettet blevet forhøjet to gange uden nogen sværdslag overhovedet. Det er usædvanligt og klogt.
Trump har sat foden ned over for Kina, der efter at være optaget i en række internationale organisationer – eksempelvis Verdenshandelsorganisationen – ikke har opfyldt de krav, som de skrev under på. Der har blandt de europæiske lande været en rædselsfuld frygt og manglende vilje til at stå fast på de aftalte krav. Kina har fået et enormt fodfæste i verden, men Trump har foreløbig sagt stop.
Den amerikanske præsident kan kritiseres for meget. Han er (måske) utilregnelig, han er narcissistisk, og han deler den amerikanske nation. På dele af det udenrigspolitiske område kan man dog snart kalde ham en succes.
Den nye fredsaftale fik straks et norsk parlamentsmedlem til at indstille Trump til Nobels Fredspris. En gestus, han sikkert mener er velfortjent, for hans forgænger Barack Obama fik prisen bare et år efter, han blev præsident. Den blev givet for 'forsøget på at skabe fred'.
Gad vide, hvad Donald Trump så modtager for denne aftale?
