Det er næsten borgerkrigslignende tilstande, der hersker i England. Vi ser bygninger i brand, plyndringer af butikker og overfald på tilfældige forbipasserende.
Det har fået arbejderpartiet Labours premierminister Keir Starmer til at rynke på næsen i foragt. Han kalder demonstranterne for højreorienterede bøller og har lovet at passe godt på de muslimske samfund.
Dermed forfalder Keir Starmer til netop den elitære rygmarvsreaktion, som kan risikere at gøre situationen værre. Nemlig det at reducere alle protester til et udtryk for et lille utilpasset segment på den yderste højrefløj.
Men i realiteten er de voldsparate en lille del af dem, der protesterer. De almindelige briter demonstrerer hovedsageligt fredeligt mod masseindvandring, faldende levestandard og islams indflydelse. Det har de gjort siden juni.
Det vil altså sige, at det begyndte længe inden mordet på de tre piger i Southport og de falske rygter om, at gerningsmanden skulle være asylansøger. Vreden i befolkningen handler altså om årtiers fejlslagen politik - en sammenhæng, som heller ikke de danske medier har været specielt interesserede i at formidle.
Hvor England plejede at være et velstående land, lever hver femte brite nu i fattigdom. Samtidig bliver nye asylansøgere installeret på hoteller, fordi der er mangel på boliger, og flere og flere klager over en ordensmagt, der har berøringsangst over for de etniske miljøer.
Keir Starmer gør selvfølgelig ret i at slå hårdt ned på vold og optøjer. Men han begår en gigantisk fejl, når han lukker øjne og ører for den britiske befolknings legitime klager.
Regeringen må indse, at der bagved protesterne ligger et ønske om reel forandring og en ny politik, der tager befolkningens problemer alvorligt. Ansvaret ligger i sidste ende hos dem selv.
Astrid Johanne Høg
Denne leder er inspireret af onsdagens afsnit af Borgerlig Tabloid – podcasten fra B.T.s debatredaktion, der alle hverdage sætter en tydelig og velargumenteret borgerlig dagsorden. Lyt i Spotify , på Apple Podcast eller ved at trykke play herunder:

