I denne uge blev Sikandar Siddique smidt ud af Københavns Borgerrepræsentation, fordi han har begået valgfusk.

Han påstod før kommunalvalget, at han var flyttet til København, men det var kun proforma og dermed imod de demokratiske spilleregler.

Men Siddique skammer sig ikke det mindste. Han påtager sig intet ansvar. Nej, der er ifølge Sikandar Siddique tale om en zionistisk sammensværgelse.

Det kan han selvfølgelig ikke dokumentere, fordi det er usandt og en komplet absurd påstand.

Men blandt de over 7.000, som stemte på ham og hans parti i kommunalvalgkampen, vil mange nok tro på ham.

Mange af hans vælgere har muslimsk baggrund, og blandt dem er antisemitismen udbredt.

Et andet eksempel på alliancen mellem den yderste venstrefløj og islamismen er Enhedslistens folketingsmedlem, Laila Stockmarr.

Hun har en tatovering på sin arm, hvorpå der på arabisk står "Palæstina i hjertet", og på B.T. har vi tidligere kunnet dokumentere, hvordan flere medlemmer af Enhedslisten har udtrykt støtte til palæstinensiske terrororganisationer.

Faktisk har Enhedslisten tidligere haft et formaliseret samarbejde med en palæstinensisk terrororganisation, som myrdede civile i forbindelse med terrorangrebet i Israel den 7. oktober for tre år siden.

I Sverige har Enhedslistens søsterparti, Vänsterpartiet, været afgørende i at sikre den røde koalition valgsejren.

30-35 procent af partiets vælgere har udenlandsk baggrund, og der har været utallige eksempler på politikere i Vänsterpartiet, som er kommet med antisemitiske udtalelser.

Et eksempel er kandidaten Karin Asklund, som udtalte, at "Målaren hade rätt om dem". "Maleren" er Hitler, og "dem" er jøderne.

I ghettoen Rosengården i Malmø fik de røde partier 97,6 procent af stemmerne.

Importen af mennesker fra Mellemøsten har virkelig været en vælgersucces for rød blok i Sverige.

I 1980’erne advarede socialdemokratiske borgmestre på den københavnske Vestegn om, at indvandringen fra Mellemøsten gav anledning til massive integrationsproblemer.

Nu udgør folk med baggrund i Mellemøsten så stor en del af befolkningen på Vestegnen, at man ikke kan vinde valg uden at have dem på sin side.

Så nu kritiserer socialdemokratiske borgmestre på Vestegnen moderpartiet for at have en for hård tone i udlændingedebatten.

Dermed ikke sagt, at muslimer på Vestegnen er islamister. Det er de selvfølgelig ikke alle sammen.

Men ovenstående eksempler illustrerer, at den muslimske indvandring langsomt, men sikkert, ændrer det politiske landskab og gør det mere ekstremt og polariserende.

Det er stærkt bekymrende.

Herunder kan du lytte til seneste afsnit af Borgerlig Tabloid – podcasten hvor B.T.s debatredaktør, Joachim B. Olsen, sætter en tydelig og velargumenteret borgerlig dagsorden. Du kan lytte til afsnittet på B.T.dk, Spotify, Apple Podcast eller der, hvor du plejer at lytte til podcast. Du kan også se hele afsnittet som vodcast på B.T.s YouTube-kanal.

Borgerlig Tabloid

Med en gedigen dommedagsprofeti smed den tidligere Anthropic-programmør Jacob Coxon i sidste uge en bombe ind i debatten om kunstig intelligens. Kommer AI til at tilintetgøre os alle sammen inden for den nærmeste fremtid? Dét har efterfølgende været det helt store spørgsmål. Men hvor bekymrede bør vi egentlig være? Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: Lars Tvede, forfatter, forretningsmand og AI-investor Journalist: Maria Asmine Dam og Emilie Maja Jeppesen Producer: Teis Zacho og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakke Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.