Den 13-årige Atcharapan 'Mint' Yaungyai har i snart to døgn været hjemme i Thailand sammen med sin mor.
Mint er fra Thailand, men hun havde håbet på en tilværelse i Danmark sammen med sin mor og moderens nye mand, Frank Thøgersen, og sin treårige lillebror, Malick.
Mint og familien bor i Køge, hvor Frank Thøgersen bestyrer cafeteriet i Herfølge Boldklub, og Mints mor arbejder som rengøringshjælp. Umiddelbart skulle man mene, at dette er en familie, der klarer sig selv, og Frank Thøgersen har da også lovet at forsørge familien, hvis det skulle blive nødvendigt.
Mint har ikke været i Danmark længe, men hun har på rekordtid lært nok dansk til, at hun kan gå i en almindelig folkeskole.
Udlændingenævnet har for nylig afgjort, at Mint ikke kan integreres i Danmark og - må man forstå, da hun netop er sendt ud af landet - heller ikke har udsigter til det. Nævnets afgørelse er ikke baseret på en egentlig undersøgelse, men er udelukkende det, man vil kalde en 'skrivebordsafgørelse'. De voksne danskere, der kender Mint - eksempelvis skoleinspektøren på Hastrupskolen - er helt uenige i den afgørelse.
Mint er nemlig allerede integreret.
Det er ikke første gang, at medier skriver om den slags sager, hvor børn bliver sendt ud af landet. De seneste 10 år har der været den ene sag efter den anden. Meget ofte er børnene vendt tilbage efter omfattende mediebevågenhed. Ofte har politikere stået i kø for at forklare, at den slags sager ikke giver mening. Ganske enkelt fordi sagerne ikke giver mening.
Der er en ganske gedigen opbakning til en stram udlændingepolitik i Danmark, men ikke til denne slags sager, hvor regneark afgør børn og familiers skæbne. Det er helt uholdbart, at sager om børn - som Mints - bliver ved med at dukke op. Vi må insistere på, at danskere må gifte sig med dem, de har lyst til, og deres familie har ret til at være her.
Mint er ikke alene. B.T. vil de kommende dage skrive om 'de udviste børn' og deres familier, der lider under en skamplet på vores udlændingepolitik.