Den længe ventede 'Arne-pensionsordning' blev præsenteret i et telt ved Danish Crowns afdeling i Horsens. Mette Frederiksen talte direkte til de slagteriarbejdere i arbejdstøj og hårnet, der som tilskuere fulgte statsministerens tale.

Den nye aftale bliver en ret til de danskere, der har været længst tid på arbejdsmarkedet, lovede Frederiksen.

»De personer, der har slidt og slæbt, og som hver dag kæmper sig på arbejde med smerter, skal have en mulighed for gode seniorår«, sagde Frederiksen.

»Det skal være sådan, at pensionister, der har haft mange år på arbejdsmarkedet, skal kunne se deres børnebørn holde konfirmation eller begynde den uddannelse, de aldrig selv fik,« udtrykte statsministeren.

En sympatisk og reel tankegang, som de fleste danskere nok støtter.

Udtrykket »slidt og slæbt« blev benyttet af samtlige ministre ved pressemødet, så man skulle tro, at ordningen er lavet til mennesker, der er for slidte til at arbejde videre.

Men det er ikke tilfældet.

Den nye ordning er i realiteten en ny form for efterløn, dog på ringere vilkår og nu målrettet de mennesker, der må forventes at kunne stemme socialdemokratisk – nemlig de ufaglærte og de faglærte.

Kernen i aftalen er, at man skal være begyndt på arbejdsmarkedet som 18- eller 19-årig og derfor pr. automatik efter mellem 42 og 44 år som lønmodtager kan vælge at trække sig tilbage.

Du skal derfor udelukkende have brugt mange år på arbejdsmarkedet for at få den nye rettighed. Det er ikke afgørende, om du er slidt ned. Hvorfor alle socialdemokrater tirsdag talte om 'nedslidte mennesker' og 'slidsomme år' på arbejdet, må være for at skabe et indtryk af, at ordningen er både sympatisk og retfærdig.

Det er sympatisk at hjælpe de nedslidte, men de er allerede hjulpet, og den nye ordning har klart uretfærdige elementer.

De nedslidte, der kom på arbejdsmarkedet som 21-årige, kan ikke vente sig noget af denne ordning. De skal søge om pension på en helt anden ordning, hvor det selvstændigt skal vurderes, om de er syge nok til en tilbagetrækning.

Derfor er regeringens nye forslag i virkeligheden mere et forsøg på at rette op på ændringen af efterlønsordningen, som Løkke regeringen foretog i 2011.

Den 'nye efterløn til kommende socialdemokrater' udbetaler 13.550 kroner før(!) skat – et beløb så lavt, at det nok skal få en lang række kandidater til at fravælge ordningen. Dansk Folkeparti, der bejler til de samme vælgere, har da også allerede meldt sig ind i forhandlingerne med et ønske om, at den nye pension skal matche førtidspensionen, der er 6.000 kroner højere.

Den nye ordning slår et slag for ligestillingen, for deltid tæller på lige fod med fuldtid, når man skal ramme de 42 år. Alle år tæller lige meget, og det er en fordel for kvinder, der ofte i karrieren har deltid. Det virker fornuftigt, hvis man vil trække raske mennesker ud af arbejdsmarkedet. Der bliver til gengæld ikke taget højde for, at mænd i gennemsnit dør tre år tidligere end kvinder og dermed burde gå tidligere på pension.

Ordningen vil omfatte knap 40.000 det første år og vil vokse til 50.000. Halvdelen vil benytte sig af ordningen, vurderer regeringen, men en stor del er allerede nu på efterløn.

Mette Frederiksen og hendes beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, leverer på deres valgløfte. Ordningen er en rettighed. Du kan vælge at trække dig tilbage, hvis du har arbejdsår nok. Ordningen rammer forholdsvis få, og derfor er den heller ikke særlig dyr. Cirka tre milliarder betalt af bankerne og ejendomsspekulanterne. En meget lille del betales af virksomheder, hvis direktører tjener mere end 10 millioner kroner.

To symbolske socialdemokratiske forslag: En rettighed og et slag til de rige.

Det er et ganske fikst forslag, men skuffer helt sikkert de nedslidte.