Indrømmet, debatten om forsvarsforbeholdet har været flyvsk, fjern og hypotetisk.
Den har handlet om følelser, frygt og fremtidsscenarier frem for håndgribelige argumenter for, hvorfor danskerne skal stemme ja eller nej på onsdag.
Selvom medierne har dækket afstemningen om forsvarsforbeholdet med en bunke af explainere, quizzer, fakta-artikler og tv-debatter, så er det fortsat hver tredje dansker, som ikke ved, hvad de vil stemme.
En god portion svarer også i meningsmålingerne, at de slet ikke har tænkt sig at stemme.
Derfor kan onsdagens afstemning reelt blive et lavpunkt i det moderne demokrati i Danmark, hvis rekordfå stemmeberettigede danskere rent faktisk sætter deres kryds.
Flere eksperter har talt om en frygt for, at blot seks ud af ti stemmeberettigede tager ned forbi stemmeboksen.
Selvom EU-afstemninger næppe er det mest sexede emne i vælgerhavet, har stemmeprocenten alligevel ligget mellem 70 og 85 procent, hvis man ser bort fra den noget obskure afstemning om Patentdomstolen i 2014.
Men hvorfor står vi i en situation, hvor afstemningen om forsvarsforbeholdet er gået hen over hovedet på en stor del af befolkningen?
Det nemme svar er ganske givet, at mange danskere nemt farer vild i traktater, juridiske termer og lovtekster, som politikerne slynger om sig med i politiske debatter.
Desuden har jasiden umådelig svært ved at forklare, hvad der helt præcist har gjort, at det lige pludselig er katastrofalt at stå uden for EUs forsvarssamarbejde, når det er gået fint i tre årtier.
Omvendt har nejsidens kampagne om frygt for en EU-hær og en indbygget konflikt mellem NATO og EU bygget på hypotetiske fremtidsscenarier, som selv de mest fritænkende eksperter ikke har troet på.
Aldrig har det været så ukonkret og flyvsk, hvad vi skal stemme om i Danmark.
Derfor kan man heller ikke fortænke mange danskere i at være ét stort spørgsmålstegn forud for afstemningen på onsdag.
Men bare fordi noget virker uoverskueligt eller ukonkret, undskylder det ikke, at man sætter sig i sofaen og smider sin stemmeseddel i skraldespanden.
Vi, der har stemmeret, har en pligt til at opsøge viden og bruge vores demokratiske stemme på et så oplyst grundlag som muligt.
Demokrati forpligter – også selv om afstemningen om EU-forsvarsforbeholdet stiller store krav til vælgernes vilje til sætte sig ind i noget, som aldrig bliver helt konkret.
Så til den tredjedel af danskerne, som ikke ved, hvad de skal stemme: Der er to dage tilbage, hvor medierne vil bombe jer med debatter, artikler og fakta om sikkerhedspolitik. Brug de to dage fornuftigt.
Der er ingen god undskyldning for at opgive din demokratiske stemme på forhånd.
