Har du nogensinde hørt om familien Platek?
Nej vel, men det er en amerikansk familie, der pludselig er blevet helt vilde med fodbold fra Haderslev.
Her ligger Sønderjyske, der spiller i Superligaen, og som Robert Platek købte på vegne af familien.
Tirsdagens opkøb af Superliga-klubben viser, at professionel fodbold er langt fra tidligere tiders idealer om en klub, hvor medlemmerne ejer og driver forretningen. Det er ganske enkelt blevet så komplekst og økonomisk krævende, at det ikke længere er muligt at drive en professionel forretning på græsrodsmaner.
De tidligere ejere jublede da også med Platek-familiens overtagelse og varsler et fremragende samarbejde og nye udvidede økonomiske muligheder i fremtiden. Sådan lyder det altid, når der kommer nye ejer, naturligvis. Optimismen er altid intakt i begyndelsen.
Der er efterhånden få klubber tilbage i Danmark, der ikke er ejet af mænd med stor kapital.
FCK er ejet af tre rigmænd med Lars Seier som senest tilkommende. Brøndby er helt afhængig af millionæren Jan Bech Andersen. FC Nordsjælland er ejet af britiske Tom Vernon. OB er drevet af L'easy-ejer Niels Thorborg og, sidste sæsons danske mestre, FC Midtjylland, er ejet Matthew Benham fra London.
Sådan kan man fortsætte, og i øjeblikket er både Randers FC og AaB til salg.
Professionel er nok sport, men det er også en forretning, hvor pengene er mere drivende end klubfølelsen.
Den nye aftale i Haderslev virker umiddelbart som et udmærket match, hvor den nye ejer ønsker at bygge videre på det allerede skabte fundament af Sønderjyske, der ønsker at skabe sportslige oplevelser for hele Sønderjylland.
Pengene i fodbold er nødvendige, for alle fodboldelskere ønsker grundlæggende bare at se deres klub vinde kampe og allerhelst medaljer. Det kræver i stigende grad flere penge, og de findes i stigende grad uden for landets grænser. Der findes få mæcener, der er ligeglade med, at deres penge ikke bliver forrentede.
Det afgørende er, at medlemmerne og fans kan genkende deres egen klub. Det er trods alt dem, der udgør grundlaget for at drive professionel fodbold. Det er dem, der leverer passionen og møder op på stadion hver uge. Derfor skal alle nye ejere sørge for, at klubben er genkendelig, og sikre, at spillerne bliver forbilleder for alle fodbolddrenge og -piger.
Det går ikke, at en klub slet ikke præsenterer danske spillere på holdet. Brøndby var ude over kanten, da de under deres forrige træner udelukkende stillede med udenlandske spillere i en kamp. FC Nordsjælland flirter med kanten i deres 'Right to Dream'-projekt, der åbenlyst skal bringe afrikanske spillere frem til salg. FC Midtjylland har også været tæt på med for mange udenlandske spillere.
En Superliga-klub skal helst præsentere lokale spillere og mindst have en stor del af danske spillere på holdet. Ellers forsvinder engagementet hos klubbens fans, og den økonomiske investering bliver for tydelig.
Tiden, hvor alle i shorts er lokale gutter, er endegyldigt forbi, men rigmændene bag klubberne må ikke alt for tydeligt lave spillet om til en pengemaskine.
Det dræber den romantik, som fodbold også indeholder.
