Da Thomas Vinterberg gik på podiet for at modtage sin Oscar i noget, der lignede Wallmans Saloner i Cirkusbygningen, var det en drengedrøm, der blev opfyldt. Han havde øvet sig på den tale, siden han var fem år.

Sådan udtrykte han det i sin takketale tidlig mandag morgen – dansk tid.

Vinterberg, dansk films gulddreng, fik sin Oscar for den underholdende, men tankevækkende 'Druk' om fire midaldrende mænds eksperimenter med alkohol og en konstant promille på 0,5. Filmen er allerede en gedigen succes trods et corona-år med lukkede biografer. Det er i sig selv opsigtsvækkende.

Thomas Vinterbergs drengedrøm er samtidig dansk films evige drøm om udenlandsk hæder, der som intet andet kan samle nationen – udover sport. Det er imponerende, at instruktøren fortsætter sin prisregn og modtager Oscar-statuetten som den fjerde danske spillefilmsinstruktør. Filmen, der er meget dansk, viser endnu en gang, at danske instruktører kan noget særligt.

Der er grund til at rose Thomas Vinterberg og alle hans kolleger i en lille branche for konstant at sikre succes til Danmark.

Dansk film er en opturshistorie. Men det er samtidig en historie om en branche, der har haft vanskeligt ved at tjene store penge på at producere filmene. Dansk film er delvis finansieret af statslige tilskud og er sjældent en gigantisk overskudsforretning. Der er ganske få danske film, der har tjent så mange penge, at de kan sende de statslige midler retur.

Siden 2000 er det kun lykkedes for Susanne Biers 'Italiensk for begyndere' og Anders Matthesens 'Ternet Ninja'. Matthesens animationsfilm fra 2019 solgte flere end 900.000 billetter og kunne dermed sende en check på næsten syv millioner kroner tilbage i statskassen. Så meget skal der til, før en produktion giver overskud. Hvert år er der flere film, der sender dele af støtten retur, men to film på 20 år er ikke just imponerende.

Om pengene til dansk film er givet godt ud, er en smagssag. Og succes kan ikke udelukkende bedømmes på, om pengene kommer retur. Film er en væsentlig del af vores kultur og i disse år af stigende betydning.

Dansk film skal heller ikke bedømmes på, hvor mange der ser dem i biografen. De fleste seere findes i dag på de mange streamingtjenester, der stadig vælter ind i danskernes husholdning. Netflix, HBO, Paramount, Viaplay og Disney er bare nogle af de internationale multidollar-firmaer, der tager vores tid og penge. Danske streamingtjenester som DRTV og TV 2 Play er små i sammenligningen, men de har begge fundet vej til de danske forbrugere, som kan varsle en guldperiode for danske film og tv-serier.

Danske fiktionsserier er – sammen med livesport – de væsentligste tilbud, der kan få os forbrugere til at bruge tid og penge på endnu en streamingtjeneste. Derfor investerer eksempelvis TV 2 massivt i danske film og serier, og derfor er der hårdt brug for en stjerneinstruktør som Thomas Vinterberg. Han kan lave historier og fortællinger om os som danskere og nation. Det er Disney og Netflix helt ligeglade med, medmindre der er kunder til det.

Tak og tillykke, Thomas Vinterberg. Du er alle pengene værd.