Det kunne have været så nemt for Enhedslisten, hvis bare alle medlemmer gjorde som partiets tidligere folketingsmedlem Pelle Dragsted og meldte klart (og rigtigt) ud:
At det er 'fuldstændig gak' at diskutere, om Danmark skal meldes ud af NATO efter Ruslands angreb på Ukraine.
Desværre har virkeligheden vist sig at være en anden og meget vanskeligere for den politiske ordfører, Mai Villadsen, der de sidste uger har forsøgt at forklare og forsvare det cirkus, der foregår i venstrefløjspartiet.
Hun har blandt andet kæmpet med flere fremtrædende medlemmer, der er kommet med udtalelser, som er rystende læsning.
Eksempelvis har Mikael Hertoft, der er medlem af hovedbestyrelsen og talsperson for partiets internationale udvalg, til Jyllands-Posten udtalt følgende:
»Der skal to til at føre krig.«
»Om Ukraine er en nationalstat, ved jeg egentlig ikke.«
Også folketingsmedlem Christian Juhl har været med til at så tvivl om, hvad Enhedslisten i virkeligheden står for:
»Ukraine bærer også en del af ansvaret for Ruslands invasion af landet,« sagde han.
Ovenstående ytringer har gjort livet som politisk ordfører endog særdeles vanskeligt. For selvom Mai Villadsen har været ude at irettesætte de to herrer, så har hun ikke for alvor mandat til at lade det få konsekvenser. Den slags skal nemlig lige omkring en stor afstemning og en fællessang.
Dykker vi dybere ned i selve politikken, så er kommunikationen lige så ulden. Mai Villadsen har ved flere lejligheder sagt, at Danmark ikke skal ud af NATO »hverken i dag eller i morgen eller i overmorgen«.
Men partiets hovedbestyrelse har for nylig enstemmigt slået fast, at Enhedslisten fortsat har som princip at få Danmark ud af NATO.
I mandagens afsnit af podcasten 'Genstart' forklarede Villadsen således:
»Helt generelt er vores vision, at vi får en verden, der går – ikke imod oprustning – men imod nedrustning. Men det er klart, at med den situation, vi står i nu, så kan der godt være behov for, at der bliver oprustet – også i Danmark.«
En sætning, der på ingen måde bidrager til at kaste en ellers efterlyst klarhed over, hvor Enhedslisten egentlig står. Men sådan må det jo gå, når frontkvinden skal balancere på en knivsæg for at tilgodese så forskelligartede interesser og samtidig har så svagt et mandat at tale ud fra.
En krise af denne art kræver styring, og det ville være så meget nemmere for Mai Villadsen, hvis hun for alvor satte sig for bordenden. Problemet er bare, at hun skal spørge om lov først.
