Mogens Jensen, landets fødevareminister, blev tirsdag kastet godt og grundigt under bussen af sin chef, statsministeren.
Minkskandalen vokser dag for dag med en form for kulmination ved statsministerens spørgetime. Men det er absolut foreløbigt. Det ser mere og mere ud til, at fødevareministeren ikke kan overleve sin elendige håndtering af den sag, der har kostet 1.100 minkavlere deres virksomheder og 15 millioner mink livet.
En hel branche er ødelagt.
Det står nu klart, at statminister Mette Frederiksen beordrede mink i hele Danmark aflivet uden at have en lov, der gjorde det muligt. Det står også klart, at statsministeren har kendt til denne oplysning siden søndag, uden at der er sket noget. Først tirsdag blev minkavlerne officielt orienteret af Fødevarestyrelsen. I to døgn har regeringen altså nølet. I to døgn har de haft de nye oplysninger uden at orientere de rette personer – nemlig minkavlerne.
Det er ubegribeligt, at ingen i embedsapparatet har gjort opmærksom på denne afgørende detalje. Mette Frederiksen erkendte, at der i forbindelse med pressemødet i sidste uge blev gjort opmærksom på, at der var problemer med lovhjemmel i forbindelse med erstatningen til avlerne. Det er formentlig derfor, at samtlige ministre har undgået at besvare spørgsmål om ekspropriation, der ville sikre minkavlerne fuld kompensation. Her har regeringen haft uld i mund.
Også statsministeren.
Det har hun til gengæld ikke, når hun skal placere ansvaret. På alle spørgsmål om ansvaret henviser statsministeren til fødevareminister Mogens Jensen. På alle spørgsmål, om der slet ikke blev spurgt til lovligheden, henviser statsministeren til Mogens Jensen. Og på spørgsmålet om, hvorfor der ikke er sket noget i cirka 48 timer, er det igen Mogens Jensen, der må lægge ryg til.
Det er ikke forkert, at Mogens Jensen og ikke mindst Fødevarestyrelsen bærer det allerstørste ansvar i denne vaskeægte skandale. Hans ministerium og styrelse har ikke lavet deres forarbejde godt nok. Han har kommunikeret usikkert og utydeligt. Han har undskyldt og beklaget, men som minister må han tage sit gode tøj og gå.
Han bliver formentlig væltet.
Tilbage står dog, at statsministeren er dybt involveret i sagen og har valgt at være personlig afsender på alle alvorlige udmeldinger i forbindelse med coronabekæmpelsen. Det er svært at anerkende, at landets nuværende statsminister og tidligere justitsminister slet ikke har orienteret sig om det juridiske, når man samtidig har en departementschef, der også er fra Justitsministeriet.
Det er belejligt at smide Mogens Jensen under bussen og give ham hele skylden, men det dør sagen ikke af.
I Nordjylland må alle de minkavlere, der nu har slået deres besætninger ned i rekordtempo, stå med en underlig smag i munden. Var det nødvendigt? Var det lovligt?
I resten af landet kan minkavlere nu afvise både Fødevarestyrelsen og politiet ved indgangen og nægte at slå deres mink ihjel. Det er der allerede flere eksempler på. Blandt andet fra Bjarne Lauridsen fra Sydvestjylland, der nu venter og ser tiden an.
Det var regeringens stålsatte mål at slå alle mink i Danmark ned for at sikre folkesundheden. Det mål fortoner sig nu i horisonten. Først skal der være en lov, dernæst kan de sidste mink uden for Nordjylland slås ned. I mellemtiden kan nye oplysninger og mere tvivl vokse frem.
Regeringens fumleri har skabt det værste i alle verdener. Folkesundheden er ikke sikret. Omverdenen kan se, at vi ikke har styr på det, og vi må forvente, at flere restriktioner som det britiske indrejseforbud vil blive indført. Og ikke mindst kan minkavlerne se på, at deres liv og fremtid er forandret for evigt.
Det er passende, at Mogens Jensen bliver fyret. Der må en sikker hånd på roret. Det skylder vi de danskere, der uden protester og ballade straks gik i gang med opgaven: at ødelægge deres virksomhed.
Statsministeren bør bruge en time alene, hvor hun kigger ind i en væg og stiller sig selv spørgsmålet: Er det her et onewomanshow? Eller findes der andre måder at håndtere krisen på?
Svaret er ja, hvis hun skulle være i tvivl.
Danskerne har i enestående grad klappet hælene sammen, når der er kommet ordrer fra et pressemøde. Vi spritter af, holder afstand, bruger mundbind, arbejder hjemme, går hjem klokken 22 og samles ikke flere end 10 personer. Vi er et ansvarligt og tillidsfuldt folk, der gør det nødvendige.
Men nu er det nok.
Vi vil ikke behandles som børn af voksne, der viser sig at være uansvarlige.
