I et stort interview med Berlingske lufter statsminister Mette Frederiksen for første gang noget, som optimistiske iagttagere af coronahåndteringen kan kalde en vilje til genåbning af vores samfund.

Hun har naturligvis tidligere udtalt, at situationen ikke er ønskværdig, men det har været svært at mærke nogen stålsat vilje til genåbning i det års tid, vi efterhånden har levet med varierende grader af indgribende restriktioner.

Man har klart haft den opfattelse, at regeringen har haft en større villighed til at lukke ned end til at lukke op, hvilket også blev dokumenteret i Grønnegaards-udvalgets rapport om regeringens håndtering af krisen. Her blev det fremhævet, hvordan worst case-scenarier satte dagsordenen for arbejdet.

Det er klart, at vi ikke skal lukke mere op, end hvad der er forsvarligt. Ingen ønsker jo at vælte vores sundhedsvæsen med de fortrædeligheder, der vil medfølge for os alle.

Men uden vilje er der ingen vej.

0.-4.-klasserne er kommet i skole, men man har ikke mærket viljen til eller ønsket om at afsøge muligheden for, at også de næste par klassetrin kunne komme i skole. De blev i første omgang lagt med i beregninger, der også omfattede andre dele af uddannelsessektoren og sågar store dele af detailhandlen. Det har på intet tidspunkt virket, som om der er blevet kæmpet fra hus til hus for at undersøge, hvor meget vi rent faktisk kan åbne op på en forsvarlig måde.

I andre lande diskuteres det, hvordan vi kan åbne dele af samfundet for dem, der allerede er immune eller vaccineret. I Israel, hvor man er langt med at vaccinere, vil man genåbne fitnesscentre for allerede immune og vaccinerede borgere. Kunne man forestille sig det samme i Danmark? Ville en frisør, der var blevet rask for nylig og derfor umiddelbart ikke i fare for at blive smittet igen, kunne klippe andre i samme situation? På trods af en umiddelbar følelse af misundelse fra den resterende del af befolkningen er det i alles interesse at få åbnet så meget som muligt op – naturligvis så længe det foregår på forsvarlig vis.

Statsministeren understreger i det omtalte interview, at der ikke er nogen større genåbning af samfundet lige om hjørnet, fordi årstiden arbejder mod os. Men man fornemmer som sagt en spirende vilje.

For hun siger også, at vi ikke må ende i en ny nedlukning, og udbygning af den løbende testning nævnes som en konkret mulighed, der kan åbne samfundet mere op.

Sundhedsminister Magnus Heunicke går i overvejelser om regionale lempelser dér, hvor smitten er meget lille. Også det er et eksempel på, at der tænkes i muligheder og ikke kun begrænsninger.

Denne spirende vilje til at åbne op – ikke kun til at lukke ned – er afgørende for, at vi vitterlig kan se lyset for enden af tunnelen. Som noget andet end et modkørende tog.