Vi er gået ind i det nye år med tårnhøje coronasmittetal, der heldigvis ikke ser ud til at afspejle sig i antallet af indlagte eller alvorligt syge.

Gennem december oplevede flere danskere ulogiske testsvar. Med få timers mellemrum kunne forskellige test give forskellige svar. Snart positiv, snart negativ, og hvad skal man så tro på?

En af dem har B.T. talt med: Christina fra Rødovre uden for København.

Hun fortæller, hvordan sønnen Sebastian i løbet af bare fem dage, hvor han faktisk var smittet, fik otte forskellige positive og negative testsvar med både pcr- og kviktest. To af disse test, der gav forskelligt resultat, var ovenikøbet taget med bare otte minutters mellemrum.

Mange har således oplevet at få taget test efter test efter test – for alligevel at ende med at være smittede, fordi testene har været usikre eller først slår ud med forsinkelse i forhold til smitten.

Vi bruger i disse år milliarder af kroner på test af befolkningen.

Der spekuleres flittigt i, om en årsag til de forskellige testsvar kan være, at de har sværere ved at fange den nye omikronvariant, men sikkert er det, at usikre test i bedste fald giver en falsk tryghed og i værste fald kan være direkte medvirkende til at drive smitten i samfundet frem.

Hvis man som Christinas Sebastian får en negativ pcr-test, kan man jo ikke fortænke ham i at ophæve sin isolation og mingle med venner og familie, hvad han da også fik grønt lys til i en samtale med smitteopsporingen.

Specielt ikke, når mange i disse måneder oplever meget milde symptomer, som let forveksles med en almindelig forkølelse.

Statens Serum Institut udgav tilbage i april en opgørelse, der viste, at kviktest kun fanger omkring hver anden smittet.

»Vores undersøgelse viser, at antigentest er ret upræcise til at udpege en smittet person. Vi kan se, at 47 procent af alle dem, der reelt er smittede med corona, får et negativt testsvar efter en antigentest. De er altså testet falsk negativ,« udtalte faglig direktør i SSI Tyra Grove Krause i den forbindelse.

Pcr-testene er heller ikke perfekte:

»Man siger, at pcr-testene ikke fanger en fjerdedel af de symptomfri smittede, der kun har en lav forekomst af virus,« siger Karen Angeliki Krogfelt, professor i medicinsk mikrobiologi på Roskilde Universitet, i B.T.s artikel.

Mens teststrategien i lang tid tilsyneladende har virket nogenlunde efter hensigten og været et vigtigt redskab til at holde smitten i samfundet i skak, må det være tid til at overveje, om den virkelig er vejen videre frem.

Med så mange smittede, der ikke kan fanges ordentligt i testsystemet, tilsiger almindelig sund fornuft, at den danske teststrategi skal kigges efter i sømmene.