Mange unge mennesker på den yderste venstrefløj er nogle egoistiske, narcissistiske samfundstabere. De får alt for lang snor af myndighederne.

1. maj afbrød propalæstinensiske demonstranter justitsminister Peter Hummelgaards tale i fælledparken - igen. Med båthorn og røg forpestede de deres omgivelser i en grad, så det var umuligt at høre talen.

Flere af demonstranterne bar masker, hvilket er i strid med dansk lovgivning.

Arrangementet burde være blevet sat på pause, imens de maskerede demonstranter blev anholdt. Men det skete ikke.

Hvad er pointen i et maskeringsforbud, når det ikke bliver håndhævet konsekvent?

Slagterens Smørrebrød & Delikatesse på Islands Brygge er blevet udsat for hærværk og chikane af dyreaktivister – Amager mod slagtere – hedder den gruppe, der har demonstreret ude foran slagteren med tilråb som »Mord!« og »I voldtager dyrene«. De afviser at have noget at gøre med graffitihærværket.

Jeg bor selv på Amager og kan garantere, at de på ingen måde repræsenterer Amager.

Fredag havde jeg en af aktivisterne, Stefan Leander, med i B.T.s debatpodcast Borgerlig Tabloid.

Stefan nægtede at have noget at gøre med graffitien, men men han ville heller ikke tage afstand fra den type hærværk.

Han afslørede dog, hvor vanvittig en tankegang de her aktivister har.

Jeg stillede ham blandt andet følgende spørgsmål. Hvis han skulle mellem at en kalv eller et barn skulle dø, hvad ville han så vælge?

Det kunne han ikke svare på!

Det er jo komplet vanvittigt!

Vi ser det samme i klimadebatten, hvor unge mennesker blokerer trafikken og chikanerer almindelige mennesker.

Det er en grundlovssikret ret at kunne demonstrere og udtrykke sin utilfredshed.

Men alle typer demonstrationer, som ikke er lovlige og som ødelægger andres mulighed for at bruge deres ret til at udtrykke deres mening, bør der slås langt hårdere ned på.

Denne leder er inspireret af fredagens afsnit af Borgerlig Tabloid – podcasten hvor B.T.s debatredaktør, Joachim B. Olsen, sætter en tydelig og velargumenteret borgerlig dagsorden. Se podcasten på B.T.s YouTube-kanal eller lyt til afsnittet i Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:

Borgerlig Tabloid

Morder! I voldtager dyrene! og kød er mord! Med de tilråb demonstrerer en gruppe dyreaktivister i de her dage foran en række slagtere på Amager. ‘Amager imod slagtere’, hedder gruppen. De har et mål om, at ingen dyr skal slagtes, og at ingen i Danmark skal spise kød. Men hvad er der egentlig galt med at spise kød? Og hvorfor skal deres demonstrationer gå ud over helt almindelige slagterfamilier, der sælger frilandskød og lever op til alle gældende regler på området? Det spørger vi om i dag  Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: Stefan Leander, dyreaktivist og medlem af 'Amager imod slagtere',  Journalist: Maria Asmine Dam Producer: Jens Marrot og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke:   https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakke  

Borgerlig Tabloid - Nyhedsbrev

Få borgerlig debat fra debatredaktør Joachim B. Olsen direkte i din indbakke

Jeg giver hermed tilladelse til, at B.T.sender mig nyhedsbreve. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anforte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.