Regeringen præsenterede tirsdag en plan for yderligere genåbning af skolerne på mandag.

Alle partier har de seneste uger presset på, for at få eleverne fra 5. – 8. klasse tilbage. De fleste er efterhånden klar over, at det er alvorligt, at børnene har været hjemme fra skolen i så lang tid. Foreløbig har de 12 – 16 årige ikke været i skole i 85 dage, ja, du læste rigtigt. I 85 dage er skolebørn blevet undervist derhjemme via en skærm.

Undersøgelse på undersøgelse har vist, at det påvirker eleverne. Negativt. Ensomheden er stigende. Håbløsheden har bredt sig, og mange har svært ved at finde meningen med livet. Det er ubærligt at lytte til de unge skolebørn, for de vil så gerne, men der er lukket helt ned.

Nu fortæller landets undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, at børnene fra 5. – 8. klasse igen kan vende tilbage til skolen.

»Jeg er kisteglad for, at vi kan genåbne mere fra næste uge« udtaler ministeren storsmilende.

Når man læser det med småt, bliver det tydeligt, at børnene kan komme i skole EN GANG OM UGEN – UDENDØRS.

Derfor er ministeren kisteglad, siger hun. Pernilles glæde over en åbning, hvor unge mennesker kan mødes EN gang om ugen udendørs, må være årets mest påtagede smil. En minister for undervisning kan umuligt være kisteglad for så lidt. Det er ganske enkelt til at tude over, hvis ikke man blev så edderspændt rasende over denne melding.

Ministeren burde ganske enkelt skamme sig. Det er en hån imod skolebørn, forældre og almindeligt tænkende mennesker, at den aftalte åbning er så smal, at det er nærmest er ligegyldigt. På en dag hvor smittetallet er konstant, patienterne bliver udskrevet og dødstallet er nul finder ministeren plads til at åbne en skoledag om ugen.

Ministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil, har på intet tidspunkt i dette coronaforløb været elevernes og skolernes tjener, som minister som bekendt betyder. Hun har derimod været en apparatjik, som er russisk for en bureaukratisk funktionær. Hun har aldrig reelt talt børnenes sag. Utallige undersøgelser har vist, at børn i skoler smitter minimalt – til gengæld tager de direkte skade af at gå derhjemme. De svageste tager mest skade. Hun har klappet hælene lydigt sammen, når Statsministeriets departementschef har ringet, og sagt: »Yes Barbara«.

Ministeren burde tage sit gode tøj og gå. Hun burde have kvindemod nok til at sige, at en skoledag om ugen – udendørs – er IKKE nok til at rette op på de smerter og byrder, vi har pålagt de unge i 85 dage. Men det sker helt sikkert ikke.

Læg mærke til at denne diminutive aftale er lavet sammen med SF, Radikale og Enhedslisten, der jo altid tager de svage børns parti.

Eller hvad?

Ikke i dette tilfælde. Her sælger de direkte alle de svageste børn, der har indlæringsproblemer, der har sociale forhold, der presser deres liv. De børn, der kun har læreren som deres faste holdepunkt. De børn, der i forvejen har fået den sværeste start på livet må endnu engang vente. De smalleste skuldre må bære det meste.

De burde skamme sig og lytte til direktøren for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, der netop siger, at det er nødvendigt, at børn og unge får et håb. Et lyspunkt. Ellers taber vi en generation.

Det håb slukkede Pernille Rosenkrantz-Theil, Pia Olsen Dyhr, SF, Sofie Carsten Nielsen, Radikale og Mai Villadsen, Enhedslisten med manglende mod og vilje til at gøre det rigtige.