B.T. mener: DBU risikerer at smadre kvindefodbold


DBU vil lade transkvinder stille op i fodboldturneringer, der tidligere kun var for biologiske kvinder. Et større selvmål skal man lede længe efter.
De åbne kvinderækker er en del af et større arbejde, der skal »sikre inklusion af flere kønsidentiteter i dansk fodbold«, og sker på baggrund af en DBU-rapport.
Men i sport betyder det faktisk noget, hvad du er – og ikke hvad du føler dig som. I den sammenhæng er det næppe en overraskelse, at der er fysiske forskelle på mænd og kvinder. Idrætsforskeren, Ask Vest Christiansen, vurderer, at der i udholdenhedsidræt er en forskel på 10-15 procent I idrætter med overkropsstyrke er forskellen op til 30-50 procent.
Så når mænd allerede til næste år, 2025, får mulighed for at stille op i kvindefodbold, vil det unægteligt kunne få den betydning, at mændene kommer til at dominere rækkerne.
Skrækeksemplerne ser vi allerede i udlandet. Mest kendt er formentlig Lia Thomas-sagen. Den transkønnede svømmer, der »smadrer alle rekorder«.
DBU er en privat forening, og derfor er de i deres gode ret til at lave regler, som det passer dem. Derudover er alle, forhåbentligt, enige om, at transkønnede skal behandles ordentligt.
Spørgsmålet er, om dét betyder, at vi skal lade transkvinder spille fodbold med – og ikke mindst mod – biologiske kvinder? Det mener DBU.
Der er også spørgsmålet om skadesrisiko: Flere kvindefodboldklubber i England boykottede sidste år Rossington Main Fodboldklub, fordi sidstnævntes spillertrup inkluderede en transkvinde. Begrundelsen var, at modstanderspillerne frygtede at blive skadet.
Hvordan har DBU tænkt sig at sørge for, at de ikke, med deres inklusionstiltag, udsætter kvindelige sportsudøvere for unødvendigt høje skadesrisici? Svaret på dét spørgsmål forekom ikke overbevisende fra DBUs direktør i torsdagens afsnit af Borgerlig Tabloid. Men hør selv efter.
Hvordan trans-tiltagene konkret kommer til at udforme sig, vides ikke. Den præcise implementeringsplan skulle, ifølge DBU, have set dagens lys i løbet af foråret. Men planen lader stadig vente på sig.
Der er imidlertid lagt op til et »selvidentifikationsprincip« i breddefodbold, mens der i eliten vil blive nedsat en arbejdsgruppe, der skal »fastsætte grænseværdier for biologiske data«.
Det er uden tvivl godt, at selvidentifikationsprincippet ikke også gør sig gældende i elitefodbold. Det havde været helt væk fra vinduet. DBU siger selv, at de laver denne opdeling mellem elite og bredde, fordi de i eliten har et fokus på »fair konkurrence«.
Men hvad med den »fair konkurrence« i breddefodbold? Jeg skulle hilse og sige, at selvom man spiller i en »kagerække«, så går man stadig op i, om man vinder eller ej. Det tror jeg, de fleste, der har set en breddefodboldkamp, vil give mig ret i.
Flere undersøgelser viser, at danskerne er trætte af wokeismen. Størstedelen mener ligefrem, at den politiske korrekthed har taget overhånd. Derfor er det ingen overraskelse, at frivillige ildsjæle som Teiken Vendelbo fra Esbjerg, truer med at trække deres pigehold, hvis DBU går videre med sit trans-tiltag. Du kan høre esbjergenserens bekymringer i torsdagens afsnit.
DBU har mistet følingen med folkedybet. Den indflydelsesrige institution er tilsyneladende blevet kapret af storbys-feminister og woke-ideologi. Derfor skriver de også, at biologisk køn er noget, man »tildeles ved fødslen«.
DBU er ude på et skråplan. Og det bliver dansk pige- og kvindefodbold, der betaler prisen.
Emilie Jäger
Denne leder blev skrevet i en fælles samtale i slutningen af torsdagens af Borgerlig Tabloid – podcasten fra B.T.s debatredaktion, der alle hverdage sætter en tydelig og velargumenteret borgerlig dagsorden. Lyt i Spotify, på Apple Podcast eller ved at trykke play herunder.