»Det er til grin, at det har taget så lang tid. Men det er da super, at de endelig er nået dertil.«
Bemærkningen kommer spontant fra 71-årige Linda Kania i Nykøbing Falster.
Det kan heller ikke udtrykkes meget klarere.
Lad os indlede med at rose de politikere og regeringens skatteminister, der mandag vendte på en tallerken og endelig kom til fornuft. Det var begyndt at blive pinligt. De skattepolitiske ordførere fra alle partier – undtagen Enhedslisten – besluttede, at arvinger alligevel kan få deres penge tilbage.
I ni år har boligejere – fortrinsvis i yderomåderne – betalt for meget i ejendomsvurderinger. De penge kommer til udbetaling i 2022. Det berører 715.000 danskere, der i gennemsnit skal have 18.000 kroner tilbage, men med store forskelle. Der har dog været en undtagelse. Hvis boligejerne døde i denne periode, ville pengene ikke tilfalde arvingerne, men derimod statskassen.
Alle kan se den himmelråbende uretfærdighed. Bare ikke skattemyndighederne og politikerne. De har i mange år fastholdt, at det ikke kunne lade sig gøre. Det var først teknisk besværligt. Så blev det alt for dyrt. Til sidst var det nærmest ulovligt.
Men nu er det hele pillet fra hinanden. Selvfølgelig skal arvingerne havde deres penge – det er jo ikke statens penge.
Linda Kania kan se frem til at få 20.000 kroner tilbage, da hendes 98-årige mor døde sidste år. En anden modtager er Anne Nielsen i Padborg, der står til at modtage 10.000 kroner fra sine afdøde forældres bo.
Listen af almindelige danskere, der har kæmpet en kamp mod overmagten, er lang.
»Det er soleklart, at det er tyveri. Det skal man jo ikke være professor for at kunne se. Men som almindelig dansker kan du ikke gå imod systemet,« siger Brian Wennerberg Carlsen og udtrykker den holdning, alle arvinger har haft.
Det er særdeles bekymrende og bør mane til advarsel for alle politikere. Når ordentlige danskere lever med 'du-kan-ikke-gå-imod-systemet-opfattelsen', skaber det mistillid til hele det offentlige, der er finansieret af vores skatter. Vores velfærdssamfund hviler på et tillidsforhold mellem borgere og det offentlige. Hvis opfattelsen bliver, at de alligevel ikke arbejder for os, ryger tilliden til selve den danske samfundsmodel.
Politikerne har selv beskrevet forløbet 'for uskønt', og det må være en af årets største underdrivelser. For i flere år har skattemyndighederne nægtet, at det kunne lade sig gøre at udbetale pengene. Måske hvis arvingerne selv gik via skifteretten, kunne pengene komme ud – naturligvis mod et større gebyr. Men mandag kom meldingen, at pengene sandsynligvis kan sendes direkte til de rette ejermænd.
Det er pinligt for skattemyndighederne, at de har rådgivet så forkert. Der bør ryge hoveder på denne sag. Det sker næppe, for det er komplet ansvarsfrit i det offentlige at lave store fejl og arbejde mod de mennesker, der betaler deres løn. Vi vil på denne plads rose skattepolitikerne igen, hvis de tør insistere på, at dette skal have konsekvenser. Men det sker ikke, og det ved alle de folk, der har skrevet til B.T. i denne sag.
»Som almindelig dansker kan du ikke gå imod systemet,« sagde Brian Carlsen, men han tilføjede: »Derfor er det dejligt at få systemet i tale, når B.T. tager sagen op og giver os en stemme.«
Det er udelukkende, fordi B.T. i adskillige artikler har afdækket denne sag, at beslutningen nu er ændret, og pengene vender hjem. Sagen var lukket og slukket, indtil B.T. begyndte at skrive om de mange danskere, der var i klemme. I begyndelsen forsvarede politikerne deres gamle beslutning, men som sagen skred frem, blev det tydeligt, at loven var uholdbar.
Mandag var en god dag for Danmark, for retsbevidstheden og de mange borgere, der er blevet uretfærdigt behandlet.
