Pinsens gavmilde sommersol har flere steder i landet fået danskerne til at samle sig på måder, der ikke er forenelige med tidens corona-anbefalinger om afstand og mandtal i forsamlinger.

Det har fået politiet til at træde i karakter.

Bade og solgæster nyder sommervejret ved Nordhavn mandag 1. juni 2020. Det er situationer som denne, der har fået politiet til at udnytte muligheden for at lave opholdsforbud. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Bade og solgæster nyder sommervejret ved Nordhavn mandag 1. juni 2020. Det er situationer som denne, der har fået politiet til at udnytte muligheden for at lave opholdsforbud. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Østjyllands Politi har over weekenden flere gange advaret mod for store forsamlinger og har også truet med at afvise mennesker, der ønsker at tage ophold på stranden ved Den Permanente og Bellevue i Aarhus, hvor der i forvejen har været for mange.

I København er politiet gået endnu et skridt. Fra tirsdag til torsdag er det forbudt at opholde sig på Sandkaj og Göteborg Plads i Københavns Nordhavn.

Politiet benytter sig af de beføjelser, som et enigt Folketing har indført i forbindelse med bekæmpelsen af den globale corona-epidemi.

En række særlove griber i omfattende grad ind i vores frihedsrettigheder for at begrænse udbredelsen af virus.

Særlovene betyder blandt andet, at myndighederne kan foretage tvangsmæssig behandling af personer, der formodes at være smittet. Herunder vaccination eller isolation.

De giver også mulighed for at begrænse den almindelige forsamlingsfrihed og lukke virksomheder ned.

Faktisk var et endnu mere vidtgående ønske oppe at vende – uden at blive vedtaget. Det drejer sig om myndighedernes mulighed for at trænge ind i private hjem uden en retskendelse.

Kort sagt har den særlige situation, Danmark har oplevet med corona, udløst en helt særlig juridisk situation.

Vi har indført og diskuteret en række ting, der måske nok kan sikre, at virus får vanskeligere ved at sprede sig, men som samtidig er svære at leve med på længere sigt for et frihedselskende folk.

Fælles for alle de nye regler er, at de er indført med et naturligt udløb, netop fordi de er vidtgående og er udløst af en særlig situation.

Risikoen er imidlertid, at regler, der lige nu er midlertidige, bliver almindelige, selvom de var utænkelige for få måneder siden.

Således oplever vi, at forsvarsminister Trine Bramsen (S) nu gerne 'vil diskutere' muligheden for permanent at give politiet lov til at blokere for hjemmesider uden dommerkendelser.

Også dette er en ekstraordinær beføjelse, som myndighederne har fået i forbindelse med corona for at forhindre, at ondsindede hackere skulle udnytte corona-krisen til gedulgte formål.

Det er naturligvis meget effektivt at kunne gribe ind uden besværet med en dommerkendelse, og det er netop denne effektivitet, Bramsen mener er værdifuld.

Forsvarsministeren understreger, at regeringen ikke har gjort sin stilling til spørgsmålet klar på forhånd, men hun ønsker altså at drøfte det. Ifølge Finans kalder Bramsen balance mellem ytringsfrihed og sikkerhed for 'hårfin'.

Over for ønsket om effektivitet står vores retssikkerhed og ikke mindst ytringsfrihed.

Bramsens ønske viser, hvad man på forhånd kunne frygte: Myndighederne bliver så forelskede i det store spillerum, corona-tidens særlove giver dem, at de ønsker at gøre dem permanente.

Men det må ikke blive almindeligt, at politiet bestemmer, hvor vi må opholde os, eller at myndighederne sjofler de dommerkendelser, der giver os vores retssikkerhed.

Derfor er det afgørende, at corona-tidens særlove ikke bliver hverdag.