Der er et opgør i gang i den borgerlige lejr om nogle af de fejlslagne beslutninger under regeringen Lars Løkke Rasmussen.
Venstre er i gang med den langsommelige kamp med at opbygge en ny fortælling om partier, der lige nu kæmper med de ringeste målinger i årtier. Man skulle forvente, at et opgør med fortiden også bragte et bud på fremtiden.
Men sådan er det ikke. Det står ikke særlig tydeligt eller gennemtænkt i det interview, Jan E. Jørgensen har givet til Berlingske. Posten blev for nylig ledig, da den tidligere ordfører, Britt Bager, forlod Venstre til fordel for De Konservative.
Jan E. Jørgensens første melding skal nok få kollegerne i blå blok op i det røde felt med to letforståelige holdninger. Lukningen af Radio24syv var en stor fejl – det var Dansk Folkepartis skyld. Danmarks Radios 'blev beskåret i en blodrus', var alt for voldsom og de andre borgerlige partiers skyld.
Det er synspunkter, der flugter helt med SF og den nuværende regering, der dog ikke elskede Radio24syv helt så højt, som Jan E. Jørgensen og Venstre gør nu.
Det er formentlig et opgør med opfattelsen af Venstre som et parti, der kun vil skære ned – ikke mindst på kultur- og medieområdet. Det er sikkert godt for Venstres profil i de store byer, men det er problematisk at omtale reguleringen af DR som 'en blodrus'. Danmarks Radio er den medievirksomhed, der modtager den største offentlige støtte. Sådan skal det være, når der følger en public service-forpligtigelse med.
Den statslige virksomhed blev pålagt at spare cirka fire procent om året i fem år, og det lyder voldsomt. Men de fleste glemmer, at den teknologiske udvikling har sparet DR for anselige millionbeløb de seneste år. DR besvarede kravene om besparelser med en revideret strategi og fandt ikke mindst under coronapandemien deres rolle. Det var stærkt og burde være en inspiration for andre offentlige virksomheder.
Men det er stadig værd at forholde sig til Danmarks Radio. Deres rolle er central, og de kunne gøre mere, så de blev en medspiller i at sikre et stort og varieret medieudbud i hele landet.
DR har landets største mediearkiv, der burde stå til rådighed for alle og enhver. Arkivet er bygget op over tid og med offentlige midler. DR fik en særbevilling til at digitalisere det righoldige arkiv, så det vil ikke være en voldsom opgave at servicere andre. I dag er det så dyrt, at meget få kulturinstitutioner og medier har råd til at benytte materialet.
DR er særdeles aktive på de sociale medier. Både for at nå og engagere brugerne, men også for at reklamere for egne produktioner. Den afgørende kamp for overlevelse for de lokale og nationale medier står mellem dem og de store internationale techfirmaer som Facebook, Google, Apple og en række andre. De tager langt de fleste digitale reklamekroner, og der er vel ikke nogen grund til, at DR med skattepenge støtter de internationale firmaer direkte.
Der er rigeligt at tage fat på for den nye kultur- og medieordfører i Venstre. Men det er en smule bekymrende, at udgangspunktet på medieområdet er så bagudskuende, for der er i høj grad brug for at se fremtiden i øjnene.
For Venstre er det vigtigt, at de erkender, at offentlige institutioner, som blandt andet DR, i fremtiden skal udvikle sig, effektiviseres og i særlig grad ramme brugernes behov. Det kommer ikke af sig selv, der er brug for gulerod OG pisk.
