For mange virker arbejdslivet måske som noget, man skal igennem, til man kan nå pensionsalderens nirvana, hvor drømme om rejser og tid til hobbyer kan blive indfriet, og hvor friheden venter.

Sådan ser 88-årige Agnes Rise Damkjær ikke på det. Først nu har hun valgt at holde fyraften for sidste gang.

Hun kunne have valgt at gå på pension for 23 år siden, men stopper først nu, hvor dårlig hofte, dårligt knæ og gang på to krykker alligevel gør det lidt for besværligt at fortsætte som tandlæge på den klinik, hun selv har banket op fra '28 kvadratmeter med plads til to tandlægestole' til den klinik på 300 kvadratmeter med seks tandlægestole, venteværelse og køkken, som hun nu har kunnet sælge videre til yngre kræfter.

»I virkeligheden har jeg ikke behøvet at gå på arbejde de sidste 20 år. Men jeg har bare nydt det. Hver dag,« lyder den enkle forklaring på det langstrakte arbejdsliv.

Folkepensionen har undergået utallige ændringer og justeringer, siden den blev vedtaget og trådte i kraft 1. april 1957.

Danskerne lever længere og længere, og derfor rykkes pensionsalderen også gradvist længere ud i fremtiden. Sidste år var folkepensionsalderen 65,5 år, og stigninger i den grænse er allerede vedtaget af Folketinget frem til 68 år i 2030. Senere forventes alderen for pensionering på arbejdsmarkedet at stige til langt op i 70'erne.

Agnes Rise Damkjær er imidlertid langt foran den udvikling med de valg, hun har truffet i sit arbejdsliv, og på den måde bliver hun et inspirerende forbillede. For hende var arbejdslivet ikke noget, hun skulle igennem og have overstået, og det har gjort hendes eget liv rigere og har i parentes bemærket også været en ganske god forretning for Danmark.

Det betyder naturligvis ikke, at alle behøver at gøre, som Damkjær har gjort. Det er bestemt ikke muligt for alle at arbejde, til de bliver 88 år gamle. Men det er alligevel et bekymrende billede, der tegnes af den undersøgelse, Epinion udarbejdede for PFA i 2017. Den viste nemlig, at en tredjedel af danskerne ønskede at gå på pension tidligere, end de har udsigt til.

Det kan muligvis blive både opslidende og trivielt at følge den samme bane gennem hele arbejdslivet, og derfor skal vi glæde os over, at der næppe nogensinde tidligere har været bedre muligheder for at skifte spor og uddanne os videre. Den enkelte har et stort ansvar i forhold til at blive ved med at udvikle sit eget arbejdsliv på en måde, så det bliver ved med at være både spændende og til at holde ud.

»Jeg har elsket at gå på arbejde. Det var min hobby og mit mål. Man sætter sig selv mål, der gør en lykkelig. Ligesom du selv har udfordringer, der er sjove at løse, så var det min udfordring at fikse tænder. Og folk skal jo have tænder at tygge med,« siger Agnes Rise Damkjær i B.T.s interview.

Mange kan nok takke Agnes Rise Damkjær for deres tænders tyggeevne.

Resten af os kan sige hende tak for at vise et forfriskende og opløftende perspektiv på det arbejdsliv, der bliver længere og længere for de fleste af os.