Måske er du holdt op med at følge med i de britiske forhandlinger om brexit.
Så er du ikke alene.
De fleste har svært ved at skelne de mange møder fra hinanden, og briterne er selv fyldt til randen med den langstrakte affære.
En af de store nyhedskanaler i England, Sky News, har etableret en ny 24 timers nyhedskanal, der er renset for opdateringer om brexit. Så trætte er befolkningen af den løbende farce.
Briterne venter ligesom resten af Europa på den endelige beslutning. Hvornår og hvordan vil briterne forlade Europa?
Boris Johnson lykkedes mod alle odds at få genåbnet aftalen med EU og præsenterede en ny aftale, der blev diskuteret lørdag i EU-Parlamentet. 'Boris the Brexiteer' tabte afstemningen om den nye aftale – eller rettere: Han fik ikke mulighed for at præsentere den, og dermed kunne den ikke vedtages.
Mandag fik han igen underkendt sin mulighed for at præsentere aftalen.
Den britiske premierminister og hans regeringskolleger havde ellers over weekenden forsikret, at der nu var skabt et flertal for den, men ingen fremlæggelse, ingen beslutning og dermed ingen vedtagelse.
Forvirringen er total endnu en gang.
Beslutningen om at forlade EU er efterhånden tre år gammel. Brexit-holdet vandt med en smal margin i 2016, og det var groft sagt de gamle, der slog de unge. Landområderne, der slog byerne. Der er ikke meget, der har forandret sig siden den overraskende beslutning – bortset fra at uret tikker.
Boris Johnson er fast besluttet på, at Storbritannien træder ud den 31. oktober, uanset om der er en aftale eller ej. Det er blot ikke op til Boris og regeringen at træffe den endelige beslutning. De mange møder og afstemninger har slået fast, at det er Parlamentet, der har den afgørende beslutning.
'Hard Brexit', som en udtræden uden aftale er blevet kaldt, er den værst tænkelige version af et farvel. Det efterlader en række vitale beslutninger og en række borgere uden svar på helt fundamentale løsninger, det overlader et helt kompleks af uafklarede forhold til hvert enkelt område. Hvad med salg af varer mellem områderne, hvad med indbyggere, der har to pas, hvad med fælles standarder for hele Europa?
Den langvarige og kaotiske proces har kun haft en positiv effekt. Det er tydeligt for alle, at det er besværligt, polariserende og uoverskueligt at forlade fællesskabet.
For et lille land som Danmark er der store fordele ved et fælles marked, fælles standarder og fælles beslutninger. EU har gennem årene blandet sig i alt for mange små detaljer, som burde overlades til de enkelte medlemslande. Briternes ønske om at forlade det fælles Europa er derfor en velkommen løftet pegefinger til bureaukraterne i Bruxelles.
Der er grænser for jeres indblanden.
Til gengæld er den kaotiske britiske proces en løftet pegefinger til alle andre lande og grupper, der måtte ønske at slippe ud af EU. Det er ikke enkelt, og det bliver med store omkostninger. Så tænk jer om.
Der er en dag mindre til briternes farvel, og der er ikke udsigt til mere klarhed.
Det mest rigtige i briternes tilfælde ville være at stemme endnu en gang. Denne gang om en konkret aftale, hvor vælgerne kender den reelle betydning af et brexit.
Faktisk kunne briterne lære af de danske politikere, der satte Edinburgh-aftalen til afstemning 18. maj i 1993, efter vi havde stemt nej til Maastricht-aftalen om mere union. De danske politikere skabte fire forbehold, der i dag er forældede, men de skabte dog en ny aftale, der kunne stemmes om.
Det sker ikke. Forvirringen vil derfor fortsætte, til gengæld vil spændingen stige de næste ni dage.
