Kære læser
2024 er snart slut og fredagens afsnit af Borgerlig Tabloid er årets sidste.
Inger Støjberg er årets sidste gæst, og sammen ser vi tilbage på nogle af de begivenheder, som 2024 vil blive husket for.
Vi kommer ind på krigen i Gaza og Libanon, krigen i Ukraine samt Trumps genvalg.
Vi runder også dansk politik og de borgerlige partier på Christiansborg.
Inger Støjberg er i løbet af det sidste år blevet meget mere optimistisk på blå bloks vegne. Og det er jo sød musik i mine borgerlige ører.
Hør hende forklare hvorfor i fredagens afsnit af Borgerlig Tabloid.
Find det i Spotify, Apple Podcast eller der, hvor du plejer at lytte til podcast
Jeg har også skrevet årets sidste leder og her er optimismen også i centrum. For selvom der er masser at være bekymret over i verden - og selvom Mette Frederiksen synes, at fremtiden ser dyster ud - så er der også grund til lidt optimisme.
Jeg vil lige benytte lejligheden til at sige tak fordi du har lyttet og læst med i 2024.
Vi vender stærkt tilbage i uge 2.
Til sidst vil jeg ønske dig og dine en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår.
B.T. mener: Tre grunde til optimisme i 2025
Hvis man er et menneske, som har let til bekymring, så er der nok at have ondt i maven over i disse tider.
Men på flere områder er der faktisk grund til at tage ja-hatten på.
Lad os starte med Mellemøsten.
Israel har besejret sine fjender!
Terrororganisationen Hamas, som udførte det mest brutale og gennemført afskyelige terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023, er nedkæmpet. Deres lederskab er blevet udslettet. Deres infrastruktur i Gaza er ødelagt. Deres bataljoner af blodtørstige islamister er decimeret.
Hamas har tabt militært og de har tabt politisk.
Nu må man håbe, at palæstinenserne har lært lektien.
Det samme gælder terrororganisationen Hizbollah i Libanon. I modsætning til Hamas i Gaza var Israel forberedt på en krig med dem, og da Israel først tog fløjlshandskerne af, så gik det hurtigt. Hizbollahs personsøgere og walkie-talkier eksploderede i hænderne på Hizbollah terroristerne, og målrettede angreb udslettede deres ledelse. Aldrig er så mange terrorister blevet dræbt med så få civile tab til følge.
Det kommer til at spare mange uskyldige liv i fremtiden.
Mulah-styret i Iran er ligeledes blevet totalt ydmyget. Både Hamas og Hizbollah var Irans forlængede arm, og Iran har brugt milliarder af dollar på at bevæbne og træne disse organisationer til at sprede død, ødelæggelse og islamisme.
Det har de intet fået ud af – tværtimod har de tabt.
Israel og USA har totalt ødelagt Irans luftforsvar. Nu mangler vi kun, at USA og Israel bomber Irans atomanlæg.
Det må vi håbe sker i 2025.
Et islamistisk styre med kernevåben er det ultimative mareridt.
En anden grund til optimisme i 2025 er Donald Trump.
Jeg har været meget skeptisk i forhold til Trump – særligt hans syn på Ukraine.
Men lad os nu se.
Tidligere i år interviewede jeg Weekendavisens udlandsredaktør, Anna Libak i B.T.s debatpodcast, Borgerlig Tabloid, og hun pointerede, at i Moskva fejrer man ikke, at Trump har vundet.
Trump er uforudsigelig, og han vil frem for alt ikke fremstå som en taber.
Trump kan derfor ikke tillade, at den her krig slutter med et entydigt nederlag til Ukraine.
Det vil nemlig få Trump til at ligne en taber hos en stor del af sin vælgerbase. Dertil er sympatien for Ukraine for stor hos en meget stor del af basen hos de Republikanske vælgere.
Skal den her krig slutte i 2025, så bliver det på en måde, som også Ukraine kan se sig selv i.
Vender man blikket mod Danmark, og er man borgerlig som undertegnede, så er der også grund til en lille smule optimisme.
Fredag interviewede jeg Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne, i Borgerlig Tabloid.
Hun understregede, at i 2024 er samarbejdet og tilliden mellem de blå partier på Christiansborg blevet meget større. Lederne af de blå partier mødes ugentligt, man gik til finanslovforhandlingerne samlet, man udvikler politik sammen.
Det er samme budskab, når man taler med de øvrige blå partiledere på Christiansborg.
Rygterne om blå bloks død er stærkt overdrevne og det giver håb for, at vi måske kan få en regering, som rent faktisk vil forbedre almindelige danskeres liv i stedet for bevidstløst at hælde milliarder i en offentlig sektor, som i forvejen er så stor og bruger så mange penge, at ingen kan mærke, at den får endnu flere milliarder tilført.
Det giver håb for en udlændingepolitik, som rent faktisk tør udfordre de konventioner, som gør at Folketinget ikke kan gennemføre folkets vilje med hensyn til at sende flygtninge hjem, når der er blevet fred i deres hjemlande, spærre udviste kriminelle inde og få gjort noget ved, at så mange udlændinge er forsørget af det offentlige på førtidspension og andre offentlige ydelser.