Kære lytter

Der er udbrudt en hidsig debat mellem Inger Støjberg og Morten Messerschmidt på den ene side og en af Det Radikale Venstres frontfigurer, Samira Nawa.

Debatten handler om Nørrebro, hvor Samira Nawa er valgt.

Er Nørrebro en sort plet på danmarkskortet, hvor integrationen er slået fejl og et skræmmebillede på, hvor galt det kan gå, hvis der ikke er styr på indvandringen fra Mellemøsten og Afrika? Eller er Nørrebro et eksempel på det modsatte? Et sted hvor diversitet og mangfoldighed har vist sig at fungere i den virkelige verden?

Den debat tog jeg med Samira Nawa fredag i B.T.s debatpodcast, Borgerlig Tabloid.

Jeg har også skrevet en leder om det, som du kan læse her.

Du kan – som altid – lytte til afsnittet i Spotify, Apple Podcast eller der, hvor du plejer at lytte til podcast. Og som noget nyt kan du også se afsnittet på B.T.s YouTube-kanal.

Få dig en rigtig god weekend.

B.T. mener: Nørrebro er en sort plet

Er bydelen Nørrebro i København et sted, der repræsenterer danske værdier og et eksempel på vellykket integration, eller er det en sort plet på danmarkskortet?

Det spørgsmål har den seneste uge antændt en hidsig debat mellem Inger Støjberg og Morten Messerschmidt fra henholdsvis Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti på den ene side og en af Det Radikale Venstres topprofiler, Samira Nawa, på den anden side.

Debatten handler vel i sin essens egentlig ikke konkret om Nørrebro men om, hvilket land man ønsker Danmark skal være fremover.

For mange borgerlige er Nørrebro et skræmmebillede på, hvordan Danmark kommer til at se ud, hvis der ikke bliver lukket ned for indvandring fra Mellemøsten og Afrika.

For venstrefløjen og socialliberale er Nørrebro et lysende eksempel på, at diversitet og mangfoldighed kan lade sig gøre i praksis.

Men hvorfor er diversitet og mangfoldighed egentlig godt?

En af årsagerne til Danmarks succes som samfund er netop, at vi historisk ikke har været et mangfoldigt og diverst land. Vi har historisk været et meget homogent land, og det er forklaringen på den høje grad af tillid mellem danskere.

Den høje tillid kommer med alle mulige positive sidegevinster og bliver endda fremhævet som en af forklaringerne på, at vi er et trygt og velstående samfund.

Nørrebro er mange ting, og der er forskel på indre og ydre Nørrebro.

Men faktum er, at Nørrebro er et sted, hvor man oprigtigt kan komme i tvivl om, hvorvidt man rent faktisk befinder sig i Danmark.

Hvert år går hundreder - hvis ikke tusinder - af shia-muslimer i et kæmpe optog op og ned ad Nørrebrogade. Mændene går forrest og kvinder bagerst. Alle er iklædt sorte islamiske klædedragter og med det grønne shia-muslimske flag vajende. Det ligner fuldstændig de optog, man kan se i Teheran eller andre steder i Mellemøsten.

Det er svært at finde et eksempel på noget mindre dansk. Det er svært at opfatte den slags optog på Nørrebro som andet end et udtryk for dominansadfærd.

"Det her område er vores."

Det var på Den Røde Plads på Nørrebro, at der opstod spontan fest den 7. oktober 2023, da nyheden om Hamas' terrorangreb nåede Danmark. Altså før nogen kunne klandre Israel for noget som helst i den igangværende krig i Gaza.

Det var terroren, som blev fejret.

Det er på Nørrebro, at en tredjedel af borgerne svarer, at de det sidste år har oplevet en eller flere utryghedsskabende begivenheder.

62 procent af dem henviser til, at de med utryghedsskabende begivenheder mener personfarlig kriminalitet.

Personfarlig kriminalitet dækker blandt andet over knivstikkerier, skyderier og røverier.

Det er langt over gennemsnittet i forhold til andre københavnske bydele.

Intet flertal i befolkningen har nogensinde stemt for, at bydele i Danmark skulle forandres så kraftigt og til det, Nørrebro har udviklet sig til. En bydel, hvor butiksskilte flere steder står på arabisk, og hvor jøder ikke tør gå med kalot eller homoseksuelle holde i hånd.

Støjberg og Messerschmidt har ret.

Nørrebro er ikke et lysende eksempel på vellykket integration.