Vi er ikke født til at være alene, tror jeg.

Som det første i det nye år afhændede jeg mit barndomshjem sammen med mine søskende, og vi har fået etableret vores mor i et lille rækkehus - igen alene og igen lidt ensom. Det samme er alle de andre enker i deres store huse i kvarteret. Jeg har virkelig undret mig over, hvorfor de ikke flytter sammen og laver et kvinde-ollekolle? I Danmark bor nu 40 procent alene, og tallet er stigende.

Nå, jeg må tage ansvar for mit eget midaldrende liv! Så i samråd med min kære mand gennem 26 år har vi taget et eksistentielt valg: Vi vil bo tæt på og med andre mennesker med samme grundindstilling til livet. Og vi handler på det nu, hvor sidste barn er på vej væk fra reden, og vi har energien til at etablere et bofællesskab. Ja, vi må gå på kompromis med forskelligt og nogle gange dele, hvor vi lige selv gerne ville have haft det hele. Men vi tror på, at fordelene vil være langt flere end ulemperne.

Så midt i december flyttede Anja, forfatter til bogen 'Hvem er du utro?,' ind i sit eget lille hus på vores kæmpe grund. Hun var frontløber for 10 år siden, hvor hun var i medierne med at fortælle, at hun kunne elske flere mennesker på én gang og ved, at kærligheden er ubegrænset - dog ikke tiden.

Lige nu har hun en kæreste på sjette år, der også har sin søde kone. Anja var på 'prøveboning' i sommer, hvor vi bl.a. hver især skulle fortælle om vores allerdårligste sider og vaner.

Bofællesskabet hedder Polynesien, fordi vi håber at skabe et fælles varmt ørige, hvor vi hver har vores lille ø med stue, værelser, køkken og bad, og i midten er hovedøen – en nedlagt istandsat kampestensmølle i tre etager. Vi kan sejle på besøg hos hinanden efter aftale, men altid uforpligtende mødes i møllen.

Vores sted er også et inspirationscenter, hvor der afholdes events og kurser i kærlighedens og åbenhedens navn. Vi forventer at blive cirka 10 beboere – alle med et åbent sind for, at kærligheden kan have mange former.

Vi synes, vi har fået lagt godt fra land, og her om lidt skal vi have vores tredje husmøde. Og ja, der har da været meget praktisk, der lige overraskede, og flere udgifter ved etableringen end forventet, men glæden overskygger langt det nu.

I aften vil jeg helst sidde alene med en bog i vores fælles spa, og min mand, Hans Erik, og Anja vil gerne øve sammen på fløjte og guitar. På lørdag er vi inviteret til fødselsdag, hvor hele Anjas familie kommer og hilser på hendes nye 'familie' – det er, som om jeg har fået en ny søster og en halvbror i hendes kæreste.

Og så er der Kasper, en anden 'halvbror,' der allerede i efteråret lagde til hovedøen i dagtimerne i hverdagene – han har fast skrivebordsplads i Møllen, hvorfra hans it-firma udgår. Vi andre har også hovedsagelig vores arbejdsplads hjemme. Så før jul kunne vi holde freelancefirmajulefrokost i den gamle mølle. Kasper har en dyb relation til en skøn kvinde i Jylland, og samtidig ses de begge med en anden ind imellem.

Ja, ja, ja, tænker I nok, så ligger de nok og boller på kryds og tværs … Nope, det vælger vi ikke at gøre med vores bofæller og sjælesøskende. Vi synes, det er så fint, det vi er ved at bygge op, at vi lige nu ikke kan overskue konsekvenserne af at have intime relationer inden for fællesskabet. Jo, vi kan da tage sol nøgne, uden at nogen hæver et bryn, ømme muskler kan masseres, og omsorgsfulde kram uddeles rundhåndet.

De næste beboere, der optages og bosætter sig i øriget, kan udvælge sig deres position for deres ø og bygge deres egen unikke æstetiske 'hytte'. Vi søger ikke aktivt nogen, et fællesskab skal vokse organisk, og en dag møder vi en eller flere kærlige mennesker, der vil passe ind her.

Nytårsaften var min mand til fest, farver, bordbomber og knaldperler, så han tog ind til byen hos festlige venner - jeg havde brug for en mere stille aften, hvor jeg gjorde status over året, der er gået, og året, der skal komme. Det samme behov havde Anja, og så var det da FANTASTISK at have en bofælle at springe ind i det nye år med.

Anja skriver lige, om jeg skal have noget med fra byen, hun suser af sted i vores fælles bil. Jeps - har glemt at købe et par flasker champagne til mit Åbent Atelier-arrangement i morgen i møllen.

Tror du, vi er skabt til at bo i fællesskaber, ren tosomhed eller solosomhed?