'Jeg er førtidspensionist. Jeg bor ude på landet og har bil. Jeg ejer en bil, fordi jeg ikke kan tage offentlig transport på grund af psykiske lidelser, og jeg kan ikke handle ind uden bil. Jeg har da ikke råd til at købe en elbil, hvis de skal være så dyre.'

Sådan lød det fra den frustrerede B.T.-læser Lene Gude, da De Radikales Ruben Kidde var i studiet i B.T. Live på Facebook.

»De biler, som giver penge i kassen på grund af højere afgifter og kører på fossile brændstoffer, de penge skal gå til at gøre det markant billigere at købe en grøn bil,« svarede han læseren.

Ruben Kidde vil gøre det dyrere at køre i benzin- og dieselbiler for at mindske CO2-udlendningen. Forslaget kommer oven på en ny rapport udarbejdet af en kommission med Anders Eldrup, tidligere administrerende direktør i olie- og naturgasselskabet DONG, i spidsen.

I løbet af hele udseendelsen væltede det ind med kommentarer fra bekymrede borgere i kommentarfeltet, som af flere årsager kom med spørgsmål om, hvordan de skal få råd til at skifte deres bil ud.

Elbiler til opladning i København, mandag den 7. september 2020. Kommission præsenterede mandag en rapport om grønt bilafgiftssystem. Rune Kidde var inde og snakke om rapporten. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)
Elbiler til opladning i København, mandag den 7. september 2020. Kommission præsenterede mandag en rapport om grønt bilafgiftssystem. Rune Kidde var inde og snakke om rapporten. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) Foto: Emil Helms
Vis mere

Maibritt Larsen: 'Der skal også være råd til at komme rundt, så længe vi ikke får så mange penge i førtidspension eller pension.'

»Det skal være markant billigere, når man skal ud og geninvestere sine penge og købe en ny bil. Så skal den grønne løsning være markant billigere, og den sorte løsning skal være markant dyrere.«

Jeg har ikke råd til en elbil, selv om jeg gerne vil have en elbil. Jeg har bare ikke en million til en bil, hvor hele min familie kan være i,' skrev Max Jensen.

»Det er specielt typer som dig, vi prøver at gøre noget for. Det er nu, vi skal gøre noget og tilføje en 'præmie' for at gøre noget, når man køber en elbil. Teknologien er med os, for allerede næste år kommer der mange nye elbiler på markedet, som har pladsen og prisen. Før de så er klar, er det op til os politiker at give et godt tilskud til dem, der gerne vil købe en elbil,« svarede Rubben Kidde.

Radikales klimaordfører Ruben Kidde gæstede B.T. Live, angående klimaafgifter på biler, der ikke er grønne nok.
Radikales klimaordfører Ruben Kidde gæstede B.T. Live, angående klimaafgifter på biler, der ikke er grønne nok. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Carsten Selberg: 'Hvordan vil infrastrukturen kunne klare de mange elbiler? I boligblokke skal der være oplademuligheder til hver lejlighed. Hvem skal betale for den omkostning, og hvor lang tid vil der gå, før alle har adgang til opladning?'

»Det er lidt et kaos derude i forhold til ladeinfrastrukturen. Det er et fælles ansvar for staten og kommunerne. Vi skal sikre nogle gode rammer for de private ejere. Det er klart, når man gør det meget mere attraktivt at have en elbil, og der kommer flere elbiler i gaderne, så kommer der også et privat marked, som er spændende at gå ind og investere i.«

Erland Nielsen: 'Hvor skal pengene komme fra?'

»Hos De Radikale Venstre vil vi bruge de penge, der kommer ind fra afgifter på de 'sorte' biler, og så vil vi gerne bruge fra det økonomiske råderum i finansloven. Regeringen har brugt penge på politireform og en Arne-reform. Så vi siger 'hvorfor ikke også slå til på det grønne område?'«