B.T. fører ikke kampagne - og slet ikke sammen med venstrefløjen - for at afskaffe vurderingerne af børn, der kommer til Danmark.

Men vi ønsker at blive ved med at stille de spørgsmål, som ganske almindelige danskere stiller sig selv, når de ser en åbenlys uretfærdighed.

Hvorfor skal børn, der reelt er integreret, sendes ud af landet i en alder af 13-15 år?

Ministeren er endelig kommet på banen efter næsten tre ugers tavshed og har givet interview og skrevet en klumme til B.T., som kræver en replik.

Det er godt, at Inger Støjberg (V) forholder sig meget konkret til loven og fastholder, at hun vil sikre, at de børn, der kommer hertil, også bliver integreret i Danmark. Lovens udgangspunkt er, at det ikke skal være muligt at familiesammenføre børn for så at beholde dem på eksempelvis koranskoler i hjemlandet. Men for at opretholde den intention bliver adskillige unge piger - typisk fra Asien - sendt ud af landet.

B.T.s gentagne spørgsmål er blot hvorfor?

Ifølge ministeren skulle de mødre, der týpisk kommer til Danmark for at blive gift, ikke have ladet deres børn blive i hjemlandet og slet ikke i flere år. Det er vanskeligt at forstå, at man kan blive tvunget til at efterlade sit barn.

Det er dog en misforståelse at tro, at alle automatisk bliver lukket ind, blot moderen har sit barn med ved ankomsten til Danmark. Sådan er det ikke. Loven er klar nok: Hvis bare et af barnets forældre bliver i hjemlandet og barnet er ældre end otte år, skal barnet vurderes egnet til integration.

Det er her, det går galt. Nok bliver piger, som Mint, vurderet individuelt, men det er en papirafgørelse, der ofte baserer sig på, at pigerne har været flere år i deres hjemland og dermed ikke vurderes egnet til integration i Danmark. Og det på trods af, at pigerne af deres lærere og skoleledere betragtes som integrerede.

Det er formentlig også derfor, at reaktionerne har været overvældende og entydige, for at pigerne skulle blive.

Integrationsministeren lover i sit indlæg at fastholde loven og de individuelle vurderinger for at forhindre, at det løber løbsk, som det gjorde i 2004, hvor loven oprindelig blev lavet.

Problemets omfang virker ikke til at være overvældende her 14 år efter.

Siden 1. januar 2017 og til i dag har 120 børn søgt om at blive familiesammenført. Kun 15 af de 120 børn kommer fra Mellemøsten eller Afrika, mens hele 73 børn stammer fra asiatiske lande - herunder Thailand. Derudover er der en række børn fra andre lande.

Udlændingestyrelsen har givet afslag til 62 børn, men hvor mange af dem, der er piger som Mint, ved vi endnu ikke.

Det er til gengæld rimelig enkelt at konstatere, at ofrene for loven - altså Mint og andre piger - er betydeligt flere end de børn, som loven er skabt for at holde ude.

For den enkelte familie er afslagene et voldsomt indgreb i deres hverdagsliv. Foreløbig er adskillige familier blevet tvunget til at flytte midlertidigt til Flensborg eller Malmø. De forstår ikke loven, og hvorfor de skal jages ud af deres eget land.

Det er blandt andet på deres vegne, at B.T. bliver ved med at stille spørgsmål til den mere og mere groteske sag.