Det 'kongelige danske socialdemokratis' største næsehorn, Mogens Lykketoft, indledte en tilsvining af tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt på dagen, hvor den nuværende statsminister mødte erhvervslivets top.

Det vender vi tilbage til.

Mogens Lykketoft kaldte Helle Thorning-Schmidt for dårligt castet som leder af partiet, og hendes mål og holdninger som regeringsleder var 'aldeles uklare'.

Helle Thorning-Schmidt svarede naturligvis igen og gjorde alle opmærksom på, at Lykketoft har en vane med at svine alle andre til, der har haft succes, herunder Svend Auken og Poul Nyrup Rasmussen.

Det har hun fuldstændig ret i. Svinestreger og bagtaleri findes i alle partier, hvilket vi næsten har glemt efter Venstre månedlange formandskamp.

Helle Thorning-Schmidt var regeringsleder i en vanskelig periode og kæmpede med en samlet stærk opposition og indimellem sit eget partis fraktioner. Hun ledede landet gennem flere kriser, blandt andet finanskrisen og den største terrorhandling på dansk grund. Hun foretog flere opgør med klassisk socialdemokratisk tænkning, blandt andet ved salget af dele af DONG.

Anderledes er det med dagens statsminister, der sejler i smult vande og nærmest har fået en drømmeagtig begyndelse på sin regeringsperiode. Ingen opposition, og et samlet parti bag sig - uden Lykketoft.

Systemskiftet viser, hvordan en ny regering kan sætte en retning, træffe nye beslutninger, der ikke tidligere havde 'gang på jorden'. Handlinger, der nu pludselig opleves som helt naturlige.

Mette Frederiksen har i sin indledende periode sagt undskyld til Godhavnsdrengene og alle andre, der har været anbragt på statslige børnehjem. Eftertanken: Det var på sin plads, og hvorfor var det egentlig ikke sket tidligere?

Mette Frederiksen og regeringen har spillet ud med et ambitøst krav om at reducere CO2 med 70 procent inden 2030. Det er et vildt og uopnåeligt mål, var meldingen, da ambitionen blev præsenteret første gang.

Dansk Industri holdt årsmøde tirsdag, hvor statsministeren traditionelt taler. Hun takkede sine normale 'fjender' i erhvervslivet for at tage handsken op. Klimamålet er ikke uopnåeligt, viser det sig. Det klares ikke med et stop for røde bøffer fredag aften eller en togtur til Harzen fremfor flyet til Mallorca.

Dansk Industri har vist vejen for statsministeren og alle os andre.

Foreningen for de tunge industrier i landet har lavet et bud på de løsninger, der skal til for at løfte opgaven. 150 forslag, der blandt andet betyder flere vindmøllleparker, forbud mod fossile brændstoffer og flere udlændinge i job, som ikke nødvendigvis er radikale løsninger. Men der skal 150 forslag og en række milliardinvesteringer til for at komme tæt på målet. Samtidig får vi som samfund 120.000 nye i beskæftigelse og en øget rigdom på 110 milliarder.

Der er grund til at rose statsministeren for retningen, som alle synes at have købt nu. Senest meldte Søren Pape og De Konservative sig på banen. Partiet er på, og på den måde gav oppositionens leder planen endnu et blåt stempel. Alle er efterhånden på. Der er grund til at rose Dansk Industri for deres vilje til at komme med løsninger på en svær opgave.

Den nye regering har sat en ambitiøs retning, som var utænkelig for bare fire måneder siden. Det er i sig selv en stor sejr og respekt for det.

Nu venter vi på regeringen. Det næste træk er deres.

Vi vil se regeringens egne løsninger på de bundne opgaver.