“SE HER, MENNESKET GÅR PÅ MÅNEN”

Det var overskriften, også kaldet ‘pløkken’ i avisjargon, på forsiden af B.T. dagen efter månelandingen for 50 år siden.

Et stort billede af astronauten Neil Armstrong på månevandring ledsagede historien, der blev indledt således:

“KL. 3.56 og 20 sekunder i nat trådte Neil Armstrong som det første menneske ud på Månen”.

På den tid var det en markant debat, hvorvidt det var pengene værd at sende raketter og mennesker mod Månen. De penge måtte kunne bruges bedre på andre ting, mente nogle, mens andre og mere visionære typer bedre kunne se det fantastiske i den tids ultimative opdagelsesrejse.

Læserbrevsskribenten F. B. Jensen fra Valby ramte hovedet ret godt på sømmet med sin kommentar om emnet i samme dags avis: “I disse dage skrives der meget om, hvor store summer Apollo-programmet har kostet, og at de penge kunne være brugt på verdens fattige. Men er der i det hele taget nogen, der ved, at de amerikanske damer bruger det samme beløb, 24 milliarder, til kosmetik på ét år? Mon ikke, at det ville være bedre for menneskeheden som får glæde af de ufattelige værdier og oplysninger, vi får af Apollo-programmet, om de amerikanske damer nedsatte deres kosmetikbehov?”.

Månelandingen står som en af historiens største teknologiske bedrifter, og hvor store “værdier og oplysninger” rumfarten ville kaste af sig, ville næppe nogen, heller ikke F. B. Jensen, have kunnet forestille sig, men rumfarten blev en gigantisk motor for vækst og innovation, der trækker sine spor helt frem til i dag, hvor man atter er begyndt at fantasere om at træde ud på Månen og sågar Mars i en ikke for fjern fremtid.

“De to mænds opdagelser er begge produkter af menneskets utrættelige nysgerrighed,” skrev B.T.s anonyme lederskribent og sammenlignede Neil Armstrong med Christopher Columbus.

En nysgerrighed, der gennem opdagelser og opfindelser bliver ved med at drive menneskeheden fremad.

“Hverdagens enkle og påtrængende krav er ikke blevet færre, efter mennesket står på Månen. Men at mennesket står der, betyder også, at mennesket har erobret sig selv,” sluttede lederskribenten.

Det er der stor sandhed i. Og det er afgørende, at vi bliver ved erobre os selv på den måde. For at blive klogere på os selv og det sære univers, vores Jord svæver rundt i. Og for at gøre vores tilværelse på den stadig bedre gennem videnskab og opfindelser.