Danmark har været deltager i tre krige, hvor danske soldater har været i aktiv kamp.

Krigen i Kosovo kostede en dansk soldat livet, krigen i Irak kostede otte, og krigen i Afghanistan kostede hele 43 danske soldater livet. Tabstallet blev så højt, at Danmark, set i forhold til indbyggertal, bar nogle af de største byrder i Afghanistan.

Ingen statsministre tager let på at sende vores soldater i krig. De ved, at det er blodig alvor, og de ved, at de skal tage den tunge beslutning. De ved, at der er risiko for tab.

Både Poul Nyrup Rasmussen (S), der var statsminister ved krigen i Kosovo, og Anders Fogh Rasmussen (V), der var statsminister, da vi indledte krigshandlingerne i Irak og Afghanistan, har været bevidste om det ansvar. Men for begge statsministre har det været afgørende, at passivitet i deres bog også er en handling.

For Poul Nyrup var det vigtigt, af humanitære årsager, ikke at se passivt til, da krigen på Balkan skabte en form for etnisk udrensning. For Anders Fogh Rasmussen var det vigtigt at følge vores allervigtigste allierede, USA, i en særdeles kritisk situation.

Det er vigtigt at holde sig for øje, når man skal vurdere den nye udredning om den danske krigsindsats.

Rapporten konkluderer, at statsministrene på vegne af deres regeringer har været særdeles karrige med oplysninger til både Folketinget og Udenrigspolitisk Nævn. På trods af, at statsministrene Rasmussen og Rasmussen begge lagde vægt på, at en krigsdeltagelse altid bør vedtages på et sikkert grundlag og med så bredt et flertal som muligt, har realiteterne været, at de holdt oplysninger tilbage. Eller leverede oplysningerne for sparsomt og for sent.

Forskerne påpeger endda, at Fogh har strammet flere efterretninger om forholdene i Irak til Udenrigspolitisk Nævn. Anders Fogh afviser dog dette over for Ritzaus Bureau og forklarer, at de fleste oplysninger allerede var tilgængelige.

Udredningen om dansk krigsdeltagelse blev sat i gang i 2012 af Thorning-regeringen - som en kommission, der skulle placere et evt. ansvar. Kommissionen blev stoppet i 2015 af Løkke-regeringen og blev i stedet til den krigsudredning, som nu er offentliggjort - og som ikke placerer noget ansvar.

Det er måske heller ikke det væsentligste. Men rapporten afdækker flere alvorlige forhold - ikke mindst de meget sparsomme oplysninger, der tilflyder Folketinget og Udenrigspolitisk Nævn, der trods alt er vores parlamentariske kontrollører. Forskernes helt tydelige anklager om, at Fogh 'strammede efterretninger', så det passede med den politiske beslutning, er decideret problematisk.

Det er uomgængeligt, at der må en ny kommission til, der kan afhøre vidner under vidneansvar og få udredt forløbet til vores krige. Det kommer til at tage lang tid, desværre.

Måske er der heller ikke et flertal, men det er nødvendigt, at eftertiden lærer præcist, hvad der skete. Vores rolle i verden som en aktiv deltager i tre årtier har været rigtig og hæderfuld. Men vi skylder de soldater, der gav deres liv for en mission i det fjerne, at vi alle ved præcis, hvorfor og hvordan det gik til.