Mette Frederiksen blev hyldet for sin udnævnelse af Joy Mogensen som landets nye kulturminister.
Joy Mogensen, der på det tidspunkt var borgmester i Roskilde, er gravid og har termin i oktober.
Hendes udnævnelse var en overraskelse – ikke mindst fordi hun om få måneder skal på barsel og må formodes at være væk i adskillige måneder. En socialdemokratisk regering med plads til en gravid på en ministerpost var samtidig et signal til andre gravide kvinder.
'Joy Mogensen kan ligefrem blive rollemodel for masser af unge kvinder,' udtalte Henriette Laursen, direktør i Kvinfo. Dermed blev Mogensens udnævnelse gjort til et symbol for kvinders muligheder i forhold til topjob, skønt de er gravide. Det kan lade sig gøre, var signalet.
Kvinders manglende ligestilling i forhold til topjob og mindre livsløn er bevisligt knyttet til deres rolle som moder med efterfølgende barsler, der holder dem væk fra deres arbejdsplads – for nogle i flere år. Det er vanskeligt at kæmpe med om de lukrative stilllinger, når man er væk fra scenen. Det er vanskeligt at hive store lønstigninger hjem, når man ikke kan dokumentere store indsatser i arbejdslivet.
Det er et af familielivets store dilemmaer: Hvordan kombinerer man familie og erhvervskarriere?
Der findes ikke noget entydigt svar, og Joy Mogensens udnævnelse er ikke et symbol, der lyser særligt længe eller stikker særligt dybt. Det er opsigtsvækkende, at en gravid kvinde får en ministerpost, men det er sket tidligere. Posten som kulturminister er ikke den tungeste i en regering. Den rangerer lavt og stod da også nederst på den pressemeddelelse, som blev udsendt med de udpegede ministre. Et signal om postens valør.
Det er utænkeligt, at Joy Mogensen eller en anden gravid politiker var blevet udpeget som finansminister, udenrigsminister eller endda sad i regeringens koordinationsudvalg. Det er ganske enkelt ministerier, der er så væsentlige for en ny regering og dens muligheder for at sætte retning og få succes. Man gambler naturligvis ikke med de væsentligste poster, selvom man gerne vil sende et signal og vise, at ligestilling er vigtigt.
Så vigtigt er det heller ikke.
Det vigtigste er at være sikker, og der er naturligvis en indbygget risiko, når familier får børn. Nu har Joy Mogensen valgt at få barnet alene, men det er sådan set ligegyldigt, for alle forældre ved, at den første tid med et barn er afgørende. Både for barnet og de nye forældre. Det er en ny tid, og ingen ved, hvordan man reagerer på de nye livsforhold. En ting er helt sikkert: Man er et andet menneske, efter man har fået sit første barn. Som regel et bedre. Men det er en usikker periode.
Mange af Mogensens nye ministerkolleger har de seneste dag udgivet støtteerklæringer på de sociale medier, efter at jordemoder gennem 40 år Karen West tydeligt har udtalt: 'Jeg kan ikke anbefale en førstegangsfødende alenemor at påtage sig et af landets ledende offentlige embeder.'
De fleste politikere, herunder Astrid Krag og Pernille Rosenkrantz-Theil, tager afstand fra jordemoderens manglende anbefaling og mener, at det er en del af Joy Mogensens privatliv, som derfor ikke skal debatteres.
Men det er vanskeligt at proppe ånden tilbage i flasken. Ministerudnævnelsen, der blev et symbol for ligestilling, bliver nu i stedet den gamle diskussion:
Kan man være mor til en baby og samtidig drive en topkarriere?
